Undervisningsplaner

FORMÅL

• Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal lægges særlig vægt på forståelsen af sammenhænge.
• Undervisningen skal i videst mulig omfang tage sit udgangspunkt i elevernes egne oplevelser, undersøgelser og opfattelser samt søge at fremme deres glæde ved naturen og lyst til at beskæftige sig med biologiske emner og problemstillinger.
• Elevernes ansvarlighed overfor natur og miljø skal videreudvikles, og undervisningen skal bidrage til at skabe grundlag for stillingtagen og handlen i forhold til menneskets samspil med naturen.

 

FORORD TIL UNDERVISNINGSPLAN

På Stige Friskole anvendes biologisystemet Bios. Det er et biologisystem, der sigter mod den nye afgangsprøve. Systemet medtænker dermed: Skriftlighed i faget. Folkeskolelovens §13 om løbende evaluering, folkeskolelovens §14 og §18 om afgangsprøven og elevernes forskellige forudsætninger. Systemet er udviklet i overensstemmelse med Fælles Mål.

 

Følgende angiver delmålene for faget efter 8. klase, fordelt på fagets 4 hovedområder. De

levende organismer og deres omgivende natur, miljø og sundhed, biologiens anvendelse og endelig arbejdsmåder og tankegange.

 

 

Læseplan for faget biologi

 

Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik.

De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: 

• De levende organismer og deres omgivende natur
• Miljø og sundhed
• Biologiens anvendelse
• Arbejdsmåder og tankegange.

I biologi arbejder eleverne med naturen i al dens mangfoldighed. Dyr, planter, svampe, encellede organismer samt mennesker og samspillet herimellem udgør fagets arbejdsområder. Praktiske og undersøgende aktiviteter, hvor lyst, nysgerrighed og fortrolighed får plads til at udvikle sig, kombineres med biologiske teorier og forklaringer.

Arbejdet omfatter også problemstillinger, der giver stof til at overveje, hvordan vi kan forholde os til natur og miljø, medmennesker, fostre og fremtidige generationer.

Eleverne arbejder med egne og andres opfattelser af ansvarlighed og engagement.

Det enkelte emne i undervisningen skal altid ses i en biologisk sammenhæng - i økologisk og udviklingsmæssigt perspektiv. En stor del af de biologiske problemstillinger kan imidlertid ikke adskilles fra menneskers aktiviteter. I disse tilfælde arbejdes der også med samfundsmæssige og etiske betragtninger. Så vidt muligt omfatter undervisningen derfor et økologisk, et udviklingsmæssigt, et værdimæssigt og et samfundsmæssigt perspektiv.

 

Det økologiske perspektiv, som inddrages for at belyse de biologiske sammenhænge, der eksisterer i nutiden. Et spørgsmål kan være: Hvilken betydning har artens tilstedeværelse i en bestemt biotop?.

• Det udviklingsmæssige perspektiv, som inddrages for at forstå de nutidige biologiske sammenhænge som led i en dynamisk, evolutionær proces. Nogle spørgsmål kan være: Hvordan er organismerne kommet til at se sådan ud? Hvordan vil et områdes natur udvikle sig med tiden?
• Det værdimæssige perspektiv, som inddrages for at opfordre eleverne til at tage stilling. Et spørgsmål kan være: Er det godt for os, for livet i naturen og for vore efterkommere?
• Det samfundsmæssige perspektiv, som inddrages for at arbejde med beslutninger i samfundet samt elevernes handlemuligheder.
  Et spørgsmål kan være: Hvilke handlinger kan vi udføre her og nu, på længere sigt, alene eller i fællesskab?

Ved planlægning af undervisningen skal der tages hensyn til følgende kriterier: 

• Indholdet vælges og tilrettelægges, så eleverne oplever, at det har en betydning for dem i relation til forståelse af menneskets samspil med naturen.
• Hvert emne omfatter et bredt udsnit af indhold fra de centrale kundskabsområder.
• Hvert emne omfatter indhold fra færdighedsområdet ”Arbejdsmåder og tankegange”.
• Der arbejdes undersøgende og/eller eksperimentelt både i naturen og på skolen.
• Hvor det er muligt, inddrages aktuelle biologiske problemstillinger fra den lokale, nationale og globale debat.

 

1. forløb    -    7. - 8. klasse

De levende organismer og deres omgivende natur

 

Undervisningen bygger på elevernes forståelse af sammenhænge mellem planter og dyrs form, funktion og levesteder. Der arbejdes i dette forløb videre med de levende organismer, deres livsytringer og tilpasninger - nu også med udgangspunkt i cellers bygning og funktion.

Det er vigtigt, at eleverne får lejlighed til at iagttage og beskrive den levende natur samt foreslå og gennemføre undersøgelser. Det er også vigtigt, at eleverne får mulighed for at arbejde med modeller eller andre visualiseringer, når undervisningen omhandler forhold, der ikke umiddelbart kan erkendes.

Arbejdet omfatter eksempler på, hvorledes tilpasninger og samspil er resultat af en dynamisk udviklingsproces.

 

Undervisningen omfatter især 

• fødeoptagelse, respiration, vækst, bevægelse
• organismers systematiske tilhørsforhold
• tilpasninger i bygning, funktion og adfærd til forskellige levesteder og levevilkår
• naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer
• fotosyntese, fødekæder og stofkredsløb
• cellers bygning og funktion
• dna og gener
• simple arveregler
• kønnet og ukønnet formering, herunder betydningen af genetisk variation
• artsdannelse, livets udvikling og den biologiske mangfoldighed
• den biologiske mangfoldighed i et naturområde
• enkeltorganismer, sammenhænge og sammenligninger til andre naturområder
• menneskets produktive og rekreative udnyttelse af naturområdet.

 

Miljø og sundhed

 

Undervisningen tager udgangspunkt i og bygger videre på elevernes viden om fysiologi og sundhed, fx om sanser, bevægeapparat, åndedræt, fordøjelse m.m. - samt om menneskets samspil med naturen, herunder ressourcer, naturanvendelse, naturbevarelse og eksempler på miljøproblemer.

Menneskets udnyttelse af naturgrundlaget og de heraf følgende miljø- og sundhedsproblemer behandles i undervisningen på baggrund af biologisk viden og i tæt forbindelse med forskellige værdiforestillinger, interessemodsætninger og handlemuligheder.

Undervisningen omfatter især 

• aktuelle lokale og globale miljø- og sundhedsproblemer
• forskellige erhvervs udnyttelse af naturen set i forhold til en bæredygtig udvikling
• sammenhænge mellem kroppens funktioner og livsstil og levevilkår, fx kredsløb, muskler, energiomsætning, kost, stress
• menneskets forplantning og udvikling
• kroppens forsvar mod bakterier og vira
• forskellige natursyn.

 

Biologiens anvendelse

 

Eleverne arbejder med eksempler på forskellige bioteknologier og deres betydning for natur, miljø og mennesker. Der fokuseres på det biologiske grundlag for produktionen i forskellige erhverv.

Endvidere arbejder eleverne med at vurdere etiske og samfundsmæssige spørgsmål i forbindelse med biologiens anvendelse.

Undervisningen omfatter især

• produktion ved hjælp af enzymer og forædlede organismer
• produktion ved hjælp af gensplejsede organismer
• udvalgsavl og genteknologi i plante- og dyreproduktion
• biologisk grundlag for produktion 
• menneskets forhold til produktions- og kæledyr
• muligheder for at ændre på menneskers - fødte såvel som ufødtes - arveanlæg i både krops- og kønsceller
• eksempler på de moderne bioteknologiers anvendelse på mennesker
• brugen af dna-analyser og kortlægning af menneskers arveanlæg.

  

Arbejdsmåder og tankegange

 

Eleverne er fra natur/teknik-undervisningen vant til at lave praktiske undersøgelser ud fra egne idéer og hypoteser. I biologiundervisningen arbejder eleverne videre med planlægning, gennemførelse, vurdering og formidling af undersøgelser/eksperimenter og resultater i forbindelse med indholdet fra de centrale kundskabsområder.

Elevernes kreativitet og samspillet mellem teori og praksis er centralt.

Eleverne skal arbejde med at 

• iagttage og beskrive den levende natur samt formulere enkle, konkrete biologiske problemstillinger
• foreslå og gennemføre undersøgelser og eksperimenter, der kan understøtte eller afkræfte deres formodninger
• anvende laboratorie- og feltudstyr
• planlægge og gennemføre feltbiologiske undersøgelser i lokalområdet eller på længere ekskursioner
• vurdere problemer inden for fx miljø, sundhed, bioteknologi og naturforvaltning
• skelne mellem faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål
• vurdere biologifagligt indhold i forhold til forskellige værdiforestillinger, interessemodsætninger og handlemuligheder
• bearbejde og formidle naturoplevelser, tanker om miljøproblemer eller bioteknologiske visioner på forskellige måder, eventuelt i tværfagligt samarbejde.

 

 

2. forløb   -   9. klasse

I dette forløb arbejder eleverne med de samme faglige områder som i første forløb, men der sigtes mod en dybere faglig forståelse. Eleverne skal i højere grad anvende og vurdere viden samt tage stilling og formidle stoffet. 

 

 

De levende organismer og deres omgivende natur

 

I undervisningen får eleverne mulighed for at anvende deres viden om de levende organismer, deres livsytringer og tilpasninger i nye sammenhænge. Der arbejdes også her med cellers bygning og funktion, men der sigtes mod en lidt dybere faglig forståelse - også i forbindelse med naturvidenskabelige teorier om livets opståen og udvikling.

Det er vigtigt, at eleverne får lejlighed til at iagttage og beskrive den levende natur samt foreslå og gennemføre undersøgelser. Det er også vigtigt, at eleverne får mulighed for at arbejde med modeller eller andre visualiseringer, når undervisningen omhandler  forhold, der ikke umiddelbart kan erkendes.

Arbejdet omfatter også i denne fase eksempler på, hvorledes tilpasninger og samspil er resultat af en dynamisk udviklingsproces.

Undervisningen omfatter især 

• organismers forhold til føde, vand, ilt, lys, temperatur
• tilpasninger i bygning, funktion og adfærd til forskellige levesteder og levevilkår
• udvikling og ændring i økosystemer
• fotosyntese, opbygger- og nedbryderfødekæder, stofkredsløb og energistrøm
• dyre- og plantecellers bygning og funktion
• principper for proteinsyntesen
• livets opståen
• artsdannelse, livets udvikling og den biologiske mangfoldighed i et naturområde
• enkeltorganismer, sammenhænge og sammenligninger til andre naturområder
• menneskets produktive og rekreative udnyttelse af  naturområdet.

 

Miljø og sundhed

 

Menneskets udnyttelse af naturgrundlaget og de heraf følgende miljø- og sundhedsproblemer behandles i undervisningen på baggrund af biologisk viden og i tæt forbindelse med forskellige værdiforestillinger, interessemodsætninger og handlemuligheder.

I dette forløb får eleverne mulighed for at arbejde mere i dybden med forståelse af udvalgte fysiologiske processer og med vurderinger i forbindelse med undervisningens emner og problemstillinger.

Undervisningen omfatter især 

• aktuelle lokale og globale miljø- og sundhedsproblemer samt deres årsager og betydning
• interessemodsætninger i forbindelse med udnyttelse af naturressourcer
• forskellige erhvervs udnyttelse af naturen set i forhold til en bæredygtig udvikling
• sammenhænge mellem kroppens funktioner og livsstil og levevilkår
• opbygning, nedbrydning og anvendelse af fedtstoffer, kulhydrater og proteiner i kroppen på et elementært, molekylært niveau
• udvalgte forebyggelses- og helbredelsesmetoder
• forskellige natursyn.

 

Biologiens anvendelse

 

Eleverne arbejder med eksempler på forskellige bioteknologier og deres betydning for natur, miljø og mennesker. Der fokuseres på det biologiske grundlag for produktionen i forskellige erhverv.

Eleverne arbejder i dette forløb i højere grad med at anvende og vurdere viden i forhold til etiske og samfundsmæssige spørgsmål - samt med at tage stilling og formidle stoffet.

Undervisningen omfatter især 

• produktion ved hjælp af enzymer og forædlede organismer
• produktion ved hjælp af gensplejsede organismer
• udvalgsavl og genteknologi i plante- og dyreproduktion
• muligheder for at ændre på menneskers - fødte såvel som ufødtes -  arveanlæg i både krops- og kønsceller
• eksempler på de moderne bioteknologiers anvendelse på mennesker med vægt på visioner og begrænsninger samt etiske problemer
• brugen af dna-analyser og kortlægning af menneskers arveanlæg
• biologiske modeller og deres forklaringsværdi i forhold til de systemer, de beskriver.

 

Arbejdsmåder og tankegange

 

Eleverne arbejder med planlægning, gennemførelse, vurdering og formidling af undersøgelser/eksperimenter og resultater i forbindelse med indholdet fra de centrale kundskabsområder. Der lægges i højere grad vægt på vurdering i dette forløb.

Elevernes kreativitet og samspillet mellem teori og praksis er centralt.

Eleverne skal arbejde med at 

• iagttage og beskrive den levende natur samt formulere enkle, konkrete biologiske problemstillinger
• foreslå og gennemføre undersøgelser og eksperimenter, der kan understøtte eller afkræfte deres formodninger
• vælge og anvende laboratorie- og feltudstyr
• planlægge og gennemføre feltbiologiske undersøgelser i lokalområdet eller på længere ekskursioner
• vurdere problemer inden for fx miljø, sundhed, bioteknologi og naturforvaltning
• skelne mellem faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål
• vurdere biologifagligt indhold i forhold til forskellige værdiforestillinger, interessemodsætninger og handlemuligheder
• bearbejde og formidle naturoplevelser, tanker om miljøproblemer eller bioteknologiske visioner på forskellige måder, eventuelt i tværfagligt samarbejde.

 

 

 

 

Delmål og slutmål i biologi

 

 

Delmål efter 8. klassetrin

I dette forløb arbejder eleverne med de samme faglige områder som i første forløb, men der sigtes mod en dybere faglig forståelse. Eleverne skal i højere grad anvende og vurdere viden samt tage stilling og formidle stoffet. 

 

De levende organismer og deres omgivende natur

 

I undervisningen får eleverne mulighed for at anvende deres viden om de levende organismer, deres livsytringer og tilpasninger i nye sammenhænge. Der arbejdes også her med cellers bygning og funktion, men der sigtes mod en lidt dybere faglig forståelse - også i forbindelse med naturvidenskabelige teorier om livets opståen og udvikling.

Det er vigtigt, at eleverne får lejlighed til at iagttage og beskrive den levende natur samt foreslå og gennemføre undersøgelser. Det er også vigtigt, at eleverne får mulighed for at arbejde med modeller eller andre visualiseringer, når undervisningen omhandler  forhold, der ikke umiddelbart kan erkendes.

Arbejdet omfatter også i denne fase eksempler på, hvorledes tilpasninger og samspil er resultat af en dynamisk udviklingsproces.

Undervisningen omfatter især

• organismers forhold til føde, vand, ilt, lys, temperatur
• tilpasninger i bygning, funktion og adfærd til forskellige levesteder og levevilkår
• udvikling og ændring i økosystemer
• fotosyntese, opbygger- og nedbryderfødekæder, stofkredsløb og energistrøm
• dyre- og plantecellers bygning og funktion
• principper for proteinsyntesen
• livets opståen
• artsdannelse, livets udvikling og den biologiske mangfoldighed i et naturområde
• enkeltorganismer, sammenhænge og sammenligninger til andre naturområder
• menneskets produktive og rekreative udnyttelse af  naturområdet.

 

Miljø og sundhed

 

Menneskets udnyttelse af naturgrundlaget og de heraf følgende miljø- og sundhedsproblemer behandles i undervisningen på baggrund af biologisk viden og i tæt forbindelse med forskellige værdiforestillinger, interessemodsætninger og handlemuligheder.

I dette forløb får eleverne mulighed for at arbejde mere i dybden med forståelse af udvalgte fysiologiske processer og med vurderinger i forbindelse med undervisningens emner og problemstillinger.

Undervisningen omfatter især 

• aktuelle lokale og globale miljø- og sundhedsproblemer samt deres årsager og betydning
• interessemodsætninger i forbindelse med udnyttelse af naturressourcer
• forskellige erhvervs udnyttelse af naturen set i forhold til en bæredygtig udvikling
• sammenhænge mellem kroppens funktioner og livsstil og levevilkår
• opbygning, nedbrydning og anvendelse af fedtstoffer, kulhydrater og proteiner i kroppen på et elementært, molekylært niveau
• udvalgte forebyggelses- og helbredelsesmetoder
• forskellige natursyn.

 

Biologiens anvendelse

 

Eleverne arbejder med eksempler på forskellige bioteknologier og deres betydning for natur, miljø og mennesker. Der fokuseres på det biologiske grundlag for produktionen i forskellige erhverv.

Eleverne arbejder i dette forløb i højere grad med at anvende og vurdere viden i forhold til etiske og samfundsmæssige spørgsmål - samt med at tage stilling og formidle stoffet.

Undervisningen omfatter især 

• produktion ved hjælp af enzymer og forædlede organismer
• produktion ved hjælp af gensplejsede organismer
• udvalgsavl og genteknologi i plante- og dyreproduktion
• muligheder for at ændre på menneskers - fødte såvel som ufødtes -  arveanlæg i både krops- og kønsceller
• eksempler på de moderne bioteknologiers anvendelse på mennesker med vægt på visioner og begrænsninger samt etiske problemer
• brugen af dna-analyser og kortlægning af menneskers arveanlæg
• biologiske modeller og deres forklaringsværdi i forhold til de systemer, de beskriver.

 

Arbejdsmåder og tankegange

 

Eleverne arbejder med planlægning, gennemførelse, vurdering og formidling af undersøgelser/eksperimenter og resultater i forbindelse med indholdet fra de centrale kundskabsområder. Der lægges i højere grad vægt på vurdering i dette forløb.

Elevernes kreativitet og samspillet mellem teori og praksis er centralt.

Eleverne skal arbejde med at 

• iagttage og beskrive den levende natur samt formulere enkle, konkrete biologiske problemstillinger
• foreslå og gennemføre undersøgelser og eksperimenter, der kan understøtte eller afkræfte deres formodninger
• vælge og anvende laboratorie- og feltudstyr
• planlægge og gennemføre feltbiologiske undersøgelser i lokalområdet eller på længere ekskursioner
• vurdere problemer inden for fx miljø, sundhed, bioteknologi og naturforvaltning
• skelne mellem faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål
• vurdere biologifagligt indhold i forhold til forskellige værdiforestillinger, interessemodsætninger og handlemuligheder
• bearbejde og formidle naturoplevelser, tanker om miljøproblemer eller bioteknologiske visioner på forskellige måder, eventuelt i tværfagligt samarbejde.

 

 

 

Slutmål efter 9. klassetrin

De levende organismer og deres omgivende natur

 

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at  

• anvende viden om udvalgte organismer og deres livsytringer i nye sammenhænge
• kende til forskellige celletyper og deres funktion, herunder nerve- og muskelceller
• forklare forskellen mellem dyre- og planteceller
• forklare sammenhængen mellem forskellige arters tilpasning i bygning, funktion og adfærd i forhold til forskellige typer af levesteder og livsbetingelser
• forklare begrebet økosystem og kende til energistrømme samt udvalgte stofkredsløb i forskellige økosystemer
• gøre rede for udvalgte græsnings- og nedbryderfødekæder
• forklare årsager og virkninger for naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer og deres betydning for den biologiske mangfoldighed
• forklare principperne i proteinsyntesen
• redegøre for naturvidenskabelige forklaringer på livets opståen og udvikling
• kende nogle vigtige trin af livets udvikling.

 

Miljø og sundhed

 

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at  

• forklare på elementært molekylært niveau opbygning, nedbrydning og anvendelse af fedtstoffer, kulhydrater og proteiner i kroppen
• forklare væsentlige træk ved kroppens energiomsætning
• give eksempler på den biologiske baggrund for udvalgte forebyggelses- og helbredsmetoder
• give eksempler på, hvordan livsstil og levevilkår påvirker menneskets sundhed
• vurdere menneskers anvendelse af naturgrundlaget i perspektivet for bæredygtig udvikling
• forklare årsager, betydning og foranstaltninger i forbindelse med miljø- og sundhedsproblemer.

  

Biologiens anvendelse

 

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at  

• vurdere konsekvenser for dyr, planter og natur ved udvalgte produktionsformer
• give eksempler på anvendelse af mikroorganismer
• vurdere fordele og risici ved anvendelse af moderne bioteknologi.

 

Arbejdsmåder og tankegange

 

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at  

• formulere relevante spørgsmål samt vælge relevante undersøgelsesmetoder og udstyr
• indsamle og formidle relevante data
• give forslag til, hvordan spørgsmål om natur og miljø kan undersøges
• give forslag til biologiske eksperimenter og systematiske undersøgelser i forbindelse med spørgsmål om natur og miljø
• analysere interessemodsætninger og forskellige holdninger i forbindelse med sundhedsforhold og udnyttelse af naturressourcer
• forholde sig til aktuelle løsnings- og handlingsforslag vedrørende miljø- og sundhedsproblemer.

FORMÅL   

• Formålet med undervisningen i dansk er at give eleverne en oplevelse af sproget som den primære kilde til personlig og kulturel dannelse, historisk forståelse og fællesskabsfølelse.

• Undervisningen skal tale til elevernes lyst, fantasi, engagement og styrke deres indlevelsesevne. De skal opnå færdigheder, så de kan bruge sproget som kommunikationsmiddel til at udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal fremme elevens evne til at forholde sig åbent og kritisk til forskellige perioders udtryksformer og styrke deres litterære indsigt, så de opnår forståelse for sig selv som individer i en historisk sammenhæng.
• Undervisningen skal give eleverne adgang til det nordiske sprog- og kulturfællesskab.

 

Efter 3. klasse

Det talte sprog:

• Bruge talesproget i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse.
• Give mundtligt udtryk for fantasi, følelser, erfaringer og viden.
• Bruge kropssprog og stemmen som udtryksmiddel.
• Lytte aktivt og stille spørgsmål.
• Udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar, fortælling, oplæsning og drama.
• Bruge hjælpemidler - når de fortæller og dramatiserer.

 

Det skrevne sprog – at læse:

• Læse en let tekst uden hjælp – både fag- og skønlitteratur.
• Have et sikkert kendskab til bogstavernes form, lyd og anvendelse.
• Oplæsning af forberedte tekststykker.
• Læse med forståelse og genfortælle handlingen i en tekst.
• Oversigtslæse og punktlæse.
• Kende de genrer, der optræder i vores læsebogssystem (Tid til dansk)

Det skrevne sprog – at skrive:

• Skrive små og store trykbogstaver i håndskrift og begyndende sammenbundet skrift.
• Skrive i de for eleverne kendte genrer - så som eventyr, logbog og lignende.
• Skrive berettende og refererende.
• Skrive på computer.
• Stave til de lydrette ord – samt de mest anvendte ikke lydrette ord.
• Give og modtage respons på egne og andres tekster.
• Illustrere egne tekster.
• Kende navneord og udsagnsord.

 

Sprog litteratur og kommunikation:

• Bruge sproget som middel til konfliktløsning, underholdning og formidling af viden og kende til sprogets poetiske funktion.
• Tale med om samspillet mellem sprog, genre, indhold og situation.
• Være opmærksomme på sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i deres egne og andres tekster.
• Kende enkle sproglige virkemidler.
• Vide at sprog er opbygget af ord og sætninger, og at der er forskellige ordklasser.
• Vide at der er forskel på det talte og det skrevne sprog.
• Vide at tekster fra gamle dage kan være forskellige fra vores tids tekster.
• Forstå at tekster og andre udtryksformer kan udtrykke holdninger og værdier.
• Samtale om tekster og andre udtryksformer ud fra deres umiddelbare oplevelse og forståelse.
• Kende forskellen mellem fiktion og ikke fiktion.
• Tale med om hovedindhold, tid, sted, handling i tekster og andre udtryksformer.
• Udtrykke sig i enkle produktioner med billeder, lyd og tekst samt i dramatisk form.
• Finde information i forskellige medier.  

 Efter 5. klasse

Det talte sprog:

• Give udtryk for egne meninger om tekster og billeder (personlige synspunkter)
• Bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion og fremførelse. Der arbejdes med at turde stå frem for en forsamling.
• Udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar, begyndende argumentation, debat, information, fortælling, oplæsning, interview, forespørgsel og drama og oplyse om fagligt stof.
• Udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i sammenhængende mundtlig form.
• Bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel bl.a. gennem teater.
• Lytte aktivt til bl.a. eventyr, sagn og myter, sange og salmer samt stille reflekterende spørgsmål.
• Fungere som mødeleder i en lille forsamling

Det skrevne sprog – at læse:

• Læse sikkert med passende hastighed i både skønlitterær og faglig læsning.
• Bruge forskellige læsemåder – oversigtslæse, punktlæse og nærlæse.
• Fastholde det vigtige i en tekst ved hjælp af understregning, referat og resume.
• Læse og gengive egne og andres tekster med indlevelse.
• Opleve glæden ved at kunne læse en længere roman/ bog på egen hånd.

Det skrevne sprog – at skrive:

• Skrive i fiktive og ikke-fiktive genrer
• Skrive sammenhængende om oplevelser, erfaring, fantasi, viden og følelser i en kronologisk form.
• Skrive refererende, beskrivende, berettende, kommenterende og begyndende argumenterende.
• Indsamle stof og disponere et indhold samt skrive fra idé til færdig tekst.
• Bruge substantiver, verber, adjektiver i korrekt bøjningsform i egne tekster.
• Bruge regler for sammensætninger.
• Kende til brug af ordbøger samt stavekontrol og autokorrektur på computer.
• Bruge nyt afsnit, sætte punktum, spørgsmålstegn og begyndende kommatering samt markere replikker i egne tekster.
• Bruge illustrerende billeder i egne tekster.
• Skrive en sammenbundet, letlæselig, rytmisk håndskrift med passende hastighed.
• Skrive på computer med passende hastighed.
• Give respons på andres tekster og modtage respons på egne tekster efter vejledning.
• Bruge skrivning i andre sammenhænge som logbog og dagbogsskrivning.

Sprog, litteratur og kommunikation:

• Bruge sproget som middel til konfliktløsning, overtalelse, underholdning, begyndende argumentation, formidling af viden og have viden om sprogets poetiske funktion.
• Udtrykke viden om samspillet mellem sprog, genre, indhold og situation.
• Vise indsigt i sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i deres egne og andres tekster.
• Kende brugen af sproglige virkemidler.
• Skelne mellem hel- og ledsætninger, kende de vigtigste sætningsled og have viden om forskellige ordklasser og deres funktion i sproget.
• Kende forskelle og ligheder mellem det talte og det skrevne sprog.
• Kende til litteraturens foranderlighed gennem tiderne og til, at litteraturen afspejler den tid, den er blevet til i.
• Finde udtryk for værdier både i andres udsagn og i tekster og andre udtryksformer fra forskellige tider .
• Forholde sig til tekster samt andre udtryksformer ud fra umiddelbar oplevelse og begyndende analytisk forståelse i samspil med andre.
• Kende forskellige genrer inden for fiktion og ikke-fiktion.
• Tale med om genrer, hovedindhold, tid, sted, handling, komposition, fortælleforhold, fremstillingsform og temaer i tekster og andre udtryksformer i samspil med andre.
• Udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i forskelligartede produktioner samt i dramatisk form.
• Søge information på forskellige måder samt forholde sig til resultaterne.  

Efter 9. klasse

Det talte sprog:

• Bruge talesproget forståeligt, varieret og klart i en form, der passer til situationen.
• Bruge en passende mundtlig form, der passer til situationen.
• Kunne fremlægge og formidle et stof, og gøre brug af understøttende hjælpemidler.
• Udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden på en sammenhængende og veldisponeret måde.
• Bruge kropssprog og stemme i en form, der passer til situationen.
• Bruge passende hjælpemidler ved mundtlig fremstilling.
• Lytte aktivt og analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling.
• Lytte til norsk og svensk med forståelse.

  

Det skrevne sprog – at læse:

• Kunne læse sikkert og med passende hastighed både skønlitteratur og faglitteratur.
• Bruge forskellige læsemåder så som oversigtslæse, punktlæse og nærlæse.
• Kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregninger, notater, resumé og referat.
• Kunne læse op og gengive tekster med indlevelse.
• Læse tekster på norsk og svensk.

  

Det skrevne sprog – at skrive:

• Skrive forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til situationen.
• Udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og disponeret form.
• Skrive refererende, beskrivende, berettende, kommenterende, argumenterende og reflekterende.
• Styre skriveprocessen fra idé til færdig tekst.
• Anvende og forholde sig til korrekt sprog, retstavning og tegnsætning i egne og andres tekster.
• Anvende layout og billeder i egne tekster, så det fremmer tekstens kommunikation.
• Skrive en læselig, personlig, rytmisk håndskrift mede passende hastighed.
• Bruge en hensigtsmæssig skriveteknik på computeren.
• Indgå i dialog om egne og andres skriftlige fremstillinger

 

Sprog litteratur og kommunikation:

• Bruge sproget til konfliktløsning, overtalelse, underholdning, argumentation, manipulation, formidling af viden og som et poetisk udtryksmiddel.
• Gøre rede for samspillet mellem sprog, tekst, genre, indhold og situation.
• Tilegne sig kundskaber om sprog og sprogbrug, bevidsthed og viden om sprogformer, om sproglig stil og korrekthed samt om sprogets virkemidler, funktion og opbygning.
• Tilegne sig kundskaber om dansk litterær og kulturel tradition og udvikling.
• Fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer ud fra såvel umiddelbar oplevelse som analytisk forståelse.
• Kende forskellige genrer inden for fiktion og ikke-fiktion.
• Gøre rede for genre, kommunikation, komposition, fortælleforhold, fremstillingsform, tema og motiv, sprog og stil samt meningen i tekster og andre udtryksformer selvstændigt og i samspil med andre.
• Bruge billeder, lyd, tekst og drama som udtryksmiddel
• Bruge informationsteknologien på en hensigtsmæssig måde.

 

Udviklingen i undervisningen

 

Udviklingen i undervisningen fremgår af progressionen i de beskrevne delmål, som leder frem mod de beskrevne slutmål. Udviklingen kan kortfattet beskrives som følger:

 

1. forløb:  1. - 3.klassetrin 

Hver enkelt elev arbejder med sit sprog i mange forskellige situationer: ved at tale, ved at fremvise, ved at lytte til hinanden, ved at læse og skrive samt ved at udforske sproget, bl.a. gennem leg, sang og eksperimenter. 

Hovedvægten lægges på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder.

 

2. forløb:  4. - 5. klassetrin

Hovedvægten lægges på elevernes arbejde med begreber og praktiske færdigheder gennem oplevelse, udforskning og erfaring, ligesom de danskfaglige dimensioners indbyrdes sammenhænge er grundlaget for undervisningen. 

De elementære læse-, skrive- og stave- færdigheder konsolideres og automatiseres.

 

3. forløb: 6. - 9. klassetrin

Bearbejdelsen af oplevelser og erfaringer støttes i stigende grad af analytisk virksomhed. De danskfaglige dimensioner integreres videst muligt.

I skolens begynderundervisning afviger progressionen fra folkeskolens, idet skolen lægger megen vægt på den elementære undervisning i skrivning, læsning og retskrivning kombineret med en fortællende undervisning, der især dækker området folkeeventyr, sagn, myter, bibelhistorie, sang samt rim og remser.

Skolen regner således 3. klasse for at være afslutningen på 1. danskforløb.

Da vi på skolen har tradition for et dansk-/ klasselærerskift efter 5. klasse regner skolen således 6. til 9. klasse som et sammenhængende 3. forløb.

Med disse afvigelser vil skolen i øvrigt i vidt omfang kunne henvise til ”Udviklingen i undervisningen”, som denne er beskrevet i Fælles Mål for folkeskolen. 

 

Elevernes alsidige personlige udvikling

I Danskfaget arbejdes bevidst med at styrke elevernes alsidige personlige udvikling gennem anvendelse af det overordnede læringssyn, der er beskrevet i skolens formål.

Derudover bidrager faget gennem det faktum, at dansklæreren næsten altid vil være klasselærer for den enkelte klasse.

Eleverne inddrages efter modenhed i en række beslutninger om såvel arbejdstemaer som undervisningsformer, mål for udflugter og ekskursioner m.v.

Undervisningsformerne understøtter det centrale syn på en udvikling fra lærerstyring til mere medbestemmelse henover skoleårene.

Skolen har et tæt, formålsbestemt samarbejde mellem skole og hjem. Dette kommer til udtryk gennem en række fællesarrangementer i løbet af året, hvor forældre eller elever i samarbejde med de involverede lærere træffer beslutninger om arrangementer m.v.

På Stige Friskole anses det for væsentligt, at eleverne i løbet af skoletiden modtager mange og forskelligartede oplevelser. I undervisningsplanen for dansk indgår der således en aktiv praksis med ekskursioner og lejrskoler.

Skolens undervisningsplan er i øvrigt tilrettelagt, så eleverne vil møde faglige og personlige udfordringer af vidt forskellig art. Det er en del af skolens læringssyn, at undervisningen i bred forstand skal inddrage menneskets mange forskellige intelligenser.

Skolen afsætter mange midler til bøger og engangsmaterialer. 

Den daglige morgensang bidrager til den personlige- og danskfaglige udvikling og understreger fællesskabet.

På Stige Friskole anses det for væsentligt, at danskundervisningen også bruges til at bevidstgøre eleverne om, at de er en del af et fællesskab, og at de har et ansvar for hinanden.

FORMÅL 

Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om engelsk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse.  

Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling.  

Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur.  

 

UNDERVISNINGENS INDHOLD

De Centrale kundskabs- og færdighedsområder for faget Engelsk beskriver slutmålet for under-visningen i faget. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: 

·   Kommunikative færdigheder

·   Sprog og sprogbrug

·   Sprogtilegnelse

·   Kultur- og samfundsforhold

I engelsk skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en helhed på alle fagets klassetrin både i faget engelsk, og når engelsk indgår i tværgående emner og problemstillinger. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen.

De vejledende delmål udsendes som inspiration til skolerne, som selv skal fastlægge mål for undervisningen på de forskellige klassetrin. Det er vigtigt at huske på, at disse delmål kun er vejledende, og at læreren bruger dem som sådanne. Hvordan og om alle mål nås i et forløb er helt op til den enkelte lærer. Der er med delmålene ikke tale om et fast pensum, men blot en hjælp til at tilrettelægge sin undervisning.

Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens progression i fire forløb. Engelsk-undervisningen skal dog betragtes som et samlet hele fra 3. klasse til 10. klasse uden mærkbare overgange mellem forløbene. Der er for overskuelighedens skyld benyttet de samme indholds-kategorier, som beskrevet i de centrale kundskabs- og færdighedsområder for engelsk fra ministeriet. Områderne er indbyrdes afhængige og bør derfor integreres i de enkelte undervisningsforløb. Undervisningen bygger på, at eleverne bl.a. fra dansk allerede har en kunnen, viden og erfaring med hensyn til: at lære, sprogbrug, begreber, forståelse af deres omverden samt til brug af edb.

Eleverne opbygger igennem hele undervisningsforløbet deres selvtillid som sprogbrugere og deres forståelse af gode arbejds- og samarbejdsformers betydning for sprogtilegnelsen. Der skiftes således mellem forskellige organisationsformer (individuelt, parvis, gruppe, klasse) afhængig af aktiviteternes art.                                                                                                

De sproglige aktiviteter tilrettelægges således, at eleverne møder en mangfoldighed af oplevelser og sanseindtryk. Praktisk-musiske arbejds- og udtryksformer indgår i de sammenhænge, hvor de kan tilføre undervisningen en yderligere dimension.  

 

 

1. forløb (3. – 4. klasse)

Hovedvægten lægges på det mundtlige arbejde. Emneområderne skal være dels konkrete, dagligdags og virkelighedsnære, dels appellere til elevernes fantasi. Når engelskundervisningen starter i 3.kl., er eleverne meget motiverede og glæder sig til faget. De føler, at de kender sproget i forvejen fra medier, rejser, møder med udlændinge osv., så de ved, at engelsk kan bruges til noget, og mange elever kan allerede en del. I 3.kl. prøver vi at gøre undervisningen så praktisk som muligt vha. lege, spil, rollespil og små dialoger, samtidig med at vi også tilgodeser det at lytte til engelsk og se ”film” med engelsk tale.

Med hensyn til at læse og skrive engelsk, trænes ”læsning” af allerede indøvede sætninger, og når der tales om at skrive, er det afskrift af kendte ord i forbindelse med små opgaver. Elever, der føler sig motiverede til at skrive frit (eks. historier, breve), kan selvfølgelig gøre det, ligesom der er mulighed for at supplere den læsning, der foregår i klassen, med individuelt læste bøger.

Principper for undervisningen

For at undervisningen i engelsk i 3. og 4. klasse kan opleves som en succes af alle elever, må en række principper tilgodeses:

·        at undervisningen tager udgangspunkt i, hvad eleverne kan og ved fra undervisningen i dansk
·        at undervisningens indhold bygger på konkrete, dagligdags og virkelighedsnære emne-områder
·        at sprogindlæringen kædes sammen med praktiske, musiske og kreative aktiviteter
·        at undervisningen foregår i en tryg atmosfære, så eleverne tør og har lyst til at anvende det, de lærer
·        at det bliver betragtet som naturligt, at eleverne laver fejl
·        at elevernes selvtillid i denne fase prioriteres højere end kommunikationsfærdighed og sproglig præcision
·        at der fra starten bruges tid på at opbygge gode arbejds- og samarbejdsvaner
·        at der hyppigt skiftes mellem forskellige organisationsformer.

 

Forslag til emner

Valg af emner bør som nævnt i den vejledende læseplan tage udgangspunkt i det nære og genkendelige. Arbejdet med ordforråd kan organiseres i grupper af ord, fx:

Alfabetet	Tallene	Farverne	Familien	Kroppen
Tøjet	Klasseværelset	Årstiderne	Månederne	Ugedagene
Klokken	Højtiderne	Mad og opskrifter	Dyr	Hus og have
Elevernes værelser	Forretninger	Varer	Hobby	Ferie

 

Nye ord, som ikke findes konkret i klassen, kan præsenteres ved hjælp af billedkort, og ordene kan trænes med lege som Memory og billedlotteri, eller eleverne kan lave deres egne billedbøger, plancher og billedordbøger ved at klippe/klistre.  

På Stige Friskole har vi gode erfaringer med at bruge systemet ”Muzzy in Gondoland” (Gyldendals), da vi føler, at det kommer godt omkring de vigtigste emner i begynderundervisningen. Dette afspejles også i børnenes engagement og glæde ved at arbejde med materialet.  

Delmål efter 4. klasse (1. forløb) 

• forstå og bruge almindelige hverdagsudtryk med henblik på at tilfredsstille konkrete ønsker og behov
• præsentere sig selv og andre
• stille og besvare spørgsmål om personlige detaljer, fx vedr. bopæl, familie, venner og ejendele
• indgå i dialog, under forudsætning af at samtalepartneren taler langsomt, tydeligt og er parat til at hjælpe
• at have et grundlæggende ordforråd for at kunne forstå og tale med om nære og genkendelige emner som familie og dagligdag, skole, dyr, fritid, ferier og højtider
• følge med i udvalgte lyd- og billedmedier på engelsk om genkendelige emner og danne sig en mening om, hvad det drejer sig om
• skrive enkle ord, udtryk og sætninger inden for nære og genkendelige emner som familie og interesser.
• Kende til ental og flertal, stave enkle ord og udtryk, og fornemme ud fra tekst og sammenhæng, om noget foregår nu, før eller i fremtiden
• indgå i pararbejde og sammen med partneren selvstændigt udføre en opgave eller en kommunikationsleg
• kende til eksempler på engelsksproget børnekultur, fortrinsvis sange, rim og remser, lege, danse, spil og fortællinger

2. forløb (5. – 6. – 7. klasse)

Sproget som et anvendeligt kommunikationsmiddel er i centrum. Indholdet bør omfatte en variation af aldersrelevante emner, tekster og aktiviteter.  

 

Kommunikative færdigheder

 

Eleverne skal arbejde med:

 

·        lyttefærdighed, bl.a. med forskellige varianter af britisk og amerikansk engelsk

·        samtalefærdighed i mange forskellige situationer, fx gennem dramatiseringer, rollespil, simulationer og andre par- og gruppeaktiviteter

·        færdighed i at kunne give en sammenhængende mundtlig fremstilling, fx i form af korte redegørelser og referater

·        at uddrage informationer fra forskellige typer af billedtekster, fx illustrationer, plakater, collager, tegneserier, video og andre elektroniske medier

·        læsefærdighed ved brug af forskellige teksttyper inden for skønlitteratur og sagprosa, fx fortællinger, sangtekster, drama, annoncer, brochurer og opskrifter

·        skrivefærdighed, så de kan formulere sig mere sammenhængende og give udtryk for fantasi og oplevelser, fx i form af breve, beskrivelser og meddelelser.

 

Sprog og sprogbrug

 

Elevernes nysgerrighed er udgangspunkt for arbejdet med sproglig opmærksomhed. Arbejdet med at udbygge ordforrådet inden for centrale områder er væsentligt. Særlig opmærksomhed rettes mod ord og vendinger, der ofte giver anledning til misforståelser. Der arbejdes med de områder inden for udtale, rytme, intonation, stavning og grammatik, som har størst betydning for, at kommunikationen lykkes. Desuden arbejdes der med forholdet mellem sprogets form og dets funktion fortrinsvis i integrerede sammenhænge.

 

Sprogtilegnelse

 

Eleverne skal arbejde med:

 

·        strategier, der fremmer mundtlig kommunikation, fx omskrivning ved hjælp af andre ord

·        lyttestrategier

·        læsestrategier, herunder skimming og skanning

·        skriveprocessen og dens faser: førskrivning, nedskrivning, bearbejdning og anvendelse, fx ved hjælp af elektronisk tekstbehandling

·        anvendelse af ordbøger og andre hjælpemidler.

Eleverne styrker deres sprogtilegnelse ved at opsøge og udnytte de muligheder, der er for at bruge engelsk både i og uden for skolen.

Kultur- og samfundsforhold

Eleverne skal arbejde med kultur og levevilkår i engelsktalende lande. Hovedvægten lægges fortsat på Storbritannien og USA. Valg af emner udvides fra det nære og genkendelige til også at omfatte fx fritidsliv, natur samt geografiske og historiske forhold i engelsktalende lande. De fleste af emnerne bør give mulighed for at drage sammenligninger til egne forhold.

Forskellige teksttyper fra engelsksproget ungdomskultur inddrages, fx musik, blade, film og tv-serier. Der arbejdes med kortere skønlitterære tekster, som kan give eleverne en mere nuanceret forståelse af menneskelige relationer og kulturforhold.

Eleverne bør få mulighed for at komme i kontakt med andre, hvor brugen af engelsk er en reel nødvendighed, fx gennem skolekontakt, elektronisk post, pennevenner eller møde med udlændinge i og uden for skolen.  

Delmål efter 7. klasse (2. forløb)

 

·        forstå sætninger og hyppigt forekommende udtryk inden for basale områder, fx vedr. personer, familie, indkøb og nære omgivelser  

·        kommunikere inden for enkle, rutineprægede situationer, som forudsætter en enkel og direkte udveksling af informationer vedr. kendte og rutinemæssige forhold

·        beskrive egen baggrund, nære omgivelser og aktuelle behov i enkle vendinger

·        forstå tilstrækkeligt for at kunne udføre almindelige handlinger i dagligdags situationer

·        forstå hovedindholdet af lyd- og billedmedier om centrale emner og kunne fremføre disse i forskellige former for præsentationer

·        referere i et enkelt sprog inden for kendte emner og stille spørgsmål og udveksle informationer og ideer inden disse.

3. forløb (8. – 9. klasse) 

Sproget som et kommunikationsmiddel er i centrum med øgede forventninger til en forholdsvis præcis og nuanceret brug af og bevidsthed om sproget. Eleverne skal have mulighed for at møde et stort udbud af alderssvarende tekster, emner og aktiviteter. De arbejder efterhånden mere selvstændigt og med større grad af medansvar og medbestemmelse.

Kommunikative færdigheder

Eleverne skal arbejde med:

·        lyttefærdighed gennem mødet med engelsk brugt som modersmål i forskellige regionale og sociale varianter og som internationalt kommunikationsmiddel

·        mundtlig sprogfærdighed, fx gennem referater, fremlæggelser og foredrag samt ved at tage del i samtaler, diskussioner og debatter, efterhånden også om mere abstrakte emner

·        læsning og bearbejdning af forskellige typer af tekster såsom nyhedstekster, reklamer, noveller, digte, sangtekster mv.

·        forskellige medier og informationskilder, fx databaser, tidsskrifter og leksika

·        at skrive længere sammenhængende tekster, fx i form af redegørelser, fortællinger og debatindlæg, hvor indhold og stil søges afpasset efter læser og formål

 

 Sprog og sprogbrug

Eleverne udvikler deres sproglige bevidsthed for at kunne benytte sproget relevant i forhold til situationen, fx i overensstemmelse med gængse sociale omgangsformer i engelsktalende lande.

Der arbejdes med forskelle på tale- og skriftsprog.

I forbindelse med skrevne tekster arbejdes der med teksternes opbygning, sammenhæng og disponering.

Arbejdet med et præcist og varieret ordforråd udvides i takt med de emner og situationer, som undervisningsindholdet kræver. Der arbejdes med de synonymer, faste vendinger og visse kulturbundne udtryk, der oftest giver anledning til misforståelser.

Der arbejdes med centrale grammatiske områder, fx ordklasser, kongruens, ordstilling, verbernes former og funktioner, pronominer, retstavning og tegnsætning. Arbejdet med grammatik integreres så vidt muligt i såvel tekstarbejde som i mundtlig og skriftlig fremstilling.

 

Sprogtilegnelse

Eleverne styrker deres bevidsthed om, hvordan de tilegner sig engelsk. Dette sker bl.a. ved, at de opsøger og udnytter de muligheder, der er for at bruge engelsk i og uden for skolen. Elevernes erfaringer fra arbejdet med andre fremmedsprog inddrages.

Eleverne skal arbejde med:

·        strategier, der fremmer mundtlig kommunikation

·        læse- og lyttestrategier i forbindelse med tekstarbejde og informationssøgning

·        skriveprocessen og dens faser, fx ved hjælp af elektronisk tekstbehandling

·        ordbøger, grammatiske oversigter og andre hjælpemidler.

·        Udnyttelse af andre av-midler

·        Udnyttelse af computerens muligheder ved informationssøgning og præsentationer.

Kultur- og samfundsforhold

Eleverne udbygger deres viden om kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande. Sammenligninger med danske forhold indgår naturligt i dette arbejde.

Emneområderne kan fx være: unges levevilkår, medier, skoleliv, fritidsliv, arbejdsliv, natur og miljø samt aktuelle problemstillinger.

I arbejdet inddrages historiske og geografiske perspektiver for at belyse nutidige kultur- og samfundsforhold.

Forskellige teksttyper fra engelsksproget ungdomskultur inddrages, fx tidsskrifter, musiktekster, film og tv.

Der arbejdes med skønlitteratur, som kan give eleverne indsigt i levevilkår, værdier og normer i engelsktalende lande. 

Slutmål efter 9. klasse (3. forløb)

·        forstå talt engelsk om kendte og ukendte emner fra dagligdagen 

·        deltage uforberedt i samtaler om kendte emner, samt redegøre for erfaringer, følelser, holdninger og viden i forbindelse med samtaler og debatter om almindeligt kendte emner 

·        fremlægge et forberedt stofområde selvstændigt 

·        læse, forstå og referere hovedindholdet af skrevne tekster i dagligdags sprog inden for mange forskellige genrer og inden for genkendelige emner og problemstillinger 

·        uddrage og anvende informationer fra forskellige medier og informationskilder inden for genkendelige emner og problemstillinger 

·        udtrykke oplevelser, følelser og viden i en sammenhængende, skriftlig form 

·        udtrykke sig hensigtsmæssigt inden for almindeligt forekommende sociale omgangsformer 

·        udtrykke sig uformelt mundtligt og skriftligt 

·        anvende en basisviden om gængse teksters opbygning 

·        anvende et tilstrækkeligt og forholdsvis præcist ordforråd inden for gængse emneområder og problemstillinger 

·        anvende synonymer eller omskrivninger, når ordforrådet ikke er tilstrækkeligt 

·        anvende en grundlæggende viden om faste vendinger og kulturbundne udtryk 

·        have en udtale, der ligner en sprogtone fra et af de store engelsktalende lande 

·        anvende viden om centrale grammatiske områder, især ordklasser, ordstilling, verbernes former og funktioner, når fokus er på den sproglige form 

·        anvende retstavning og tegnsætning så præcist, at meningen bliver tilstrækkelig tydelig

·        udnytte de muligheder, der er for at opsøge og bruge engelsk uden for skolen

·        anvende kommunikationsstrategier, først og fremmest at omskrive og bruge overbegreber, synonymer og lade kropssprog og mimik understøtte utilstrækkelig mundtlig kommunikation

·        abstrahere fra en udtale, der adskiller sig fra den vante

·        udnytte computerens muligheder i forbindelse med informationssøgning og kommunikation

·        anvende ordbøger, grammatiske oversigter

·        bruge stavekontrol hensigtsmæssigt

·        gennemføre en aktivitet individuelt og i par- og gruppearbejde

·        give eksempler på basisviden om værdier og normer i engelsktalende lande med baggrund i arbejdet med skønlitteratur, sagprosa, musiktekster, blade, film, tv og internettet

·        perspektivere tekster til egen kultur og til forhold i engelsktalende lande inden for emner som skole, livsstil, forbrug, fritids- og arbejdsliv og aktuelle problemstillinger

·        benytte informationer fra engelsksprogede kilder

·        anvende engelsk som internationalt kommunikationsmiddel i mødet med udlændinge, på rejse og ved brug af e-mail.

FORMÅL

• Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden og indsigt om fysiske og kemiske forhold. Undervisningen skal medvirke til udvikling af naturvidenskabelige arbejdsmetoder og udtryksformer hos den enkelte elev med henblik på at øge elevernes viden om og forståelse af en verden, de selv er en del af.
• Undervisningen skal give mulighed for at stimulere og videreudvikle alle elevers interesse og nysgerrighed over for naturfænomener, naturvidenskab og teknik med henblik på at udvikle erkendelse, fantasi og lyst til at lære. Eleverne bør opnå tillid til egne muligheder for at forholde sig til problemstillinger med naturvidenskabeligt og teknologisk indhold af betydning for den enkelte og samfundet.
• Undervisningen skal bidrage til elevernes grundlag for at få indflydelse på og tage medansvar for brugen af naturressourcer og teknik både lokalt og globalt. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at erkende naturvidenskab og teknologi som en del af vor kultur og vort verdensbillede

FORORD TIL UNDERVISNINGSPLAN

Der undervises i fysik/kemi på 7. - 9. klassetrin. Planen for fysik/kemiundervisningen på Stige Friskole er opdelt i en egentlig undervisningsplan, delmål og slutmål.

 

Det er vigtigt, at understrege at fysik/kemi undervisningen skal ses som en helhed, der er inddelt i mindre enheder. Dette er også tænkt for at gøre læseplanen mere brugervenlig og overskuelig.

 

Delmålene angiver de mål og forventninger, som fysik/kemi undervisningen leder hen imod når eleverne skifter klassetrin. Målene skal sikre, at der er overensstemmelse i forhold til de faglige krav og forventninger imellem hvert klassetrin.

 

De er samtidigt tænkt som et ”måleredskab” for fysik/kemi læreren.

 

Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens progression i de fire fysik/kemi-faglige forløb.

 

De centrale kundskabs- og færdighedsområder i fysik/kemi er:

• Fysikkens og kemiens verden
• Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse
• Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund
• Arbejdsmåder og tankegange.

Undervisningen bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik.

 

Fysik/kemi beskæftiger sig med fænomener i naturen, i hverdagen, i samfundet og i teknikken, der kan beskrives ved hjælp af fysiske og kemiske begreber. Endvidere behandles udviklingen af erkendelse som samspillet mellem teori, observationer, undersøgelser og eksperiment.

 

Undervisningen baseres på mundtlig kommunikation i samspil med elevernes egne eksperimenter og undersøgelser, hvilket omfatter en grundig og varieret behandling før og efter de praktiske og eksperimentelle aktiviteter. Elevernes formidling af viden og resultater af det praktiske og eksperimentelle arbejde skal derfor indgå i undervisningen med henblik på, at eleverne udvikler sprog og begreber.

 

Arbejdet i undervisningen skal omfatte forskellige opgavetyper, der giver anledning til større og mindre grad af elevmedindflydelse samt mulighed for varierede arbejdsformer.

 

1. forløb - 7.-8. klasse

Fysikkens og kemiens verden.

 

Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes hverdag og de fænomener, som er en naturlig del af denne.

 

Der arbejdes med begrebsdannelse, brug af et passende fagsprog, forståelse af modellers funktion, nytte og begrænsninger samt naturfagenes måde at systematisere og beskrive verden på.

 

Undervisningen omfatter især

• fænomener, der kan beskrives ved hjælp af fysiske og kemiske processer og begreber
• fænomener, der fremkalder sanseindtryk
• vores solsystem samt Jordens, de øvrige planeters og Månens bevægelser
• eksempler på energioverførsel
• generelle stofegenskaber
• eksempler på brugen af modeller, herunder forestillingen om, at alt stof er opbygget af små partikler
• sammenhængen mellem det begrænsede antal grundstoffer, som verden er opbygget af, og kemiske forbindelsers mangfoldighed
• et eller flere fysiske eller kemiske kredsløb i naturen

Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse

 

I undervisningen indgår eksempler på, hvordan naturvidenskabelig erkendelse skabes og udvikles.

 

Undervisningen omfatter især

• grundlæggende træk i historiske og nutidige verdensbilleder og menneskets placering heri
• eksempler på udvikling af forestillinger om verdens fysiske og kemiske opbygning
• eksempler på teknologiudvikling i samspil med udvikling af kemisk og fysisk erkendelse
• enkle eksempler på vekselvirkning mellem observation, undersøgelse og teori som middel til udvidelse af erkendelse i naturvidenskaberne.

Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund

 

I forløbet skal kompleksiteten øges i de problemstillinger, som eleverne arbejder med. Dette gælder både inden for fagets begrebsapparat og i samfundsmæssige sammenhænge.

 

Teorier inddrages i undervisningen, når de giver eleverne mulighed for en mere nuanceret forståelse og behandling af de emner og problemstillinger, der arbejdes med.

 

Undervisningen omfatter især

• egenskaber ved nogle stoffer og materialer, der omgiver os i vort dagligliv
• enkle eksempler på, hvorledes menneskelig aktivitet kan påvirke miljøet gennem udvinding af naturressourcer
• eksempler på, hvordan ændringen af fysiske og kemiske forhold i miljøet kan have betydning for mennesker, dyr og planter
• udvalgte produkters og materialers vej fra fremstilling til bortskaffelse
• enkle produktionsprocesser eller dele heraf
• overskuelige eksempler på elektronisk styring i hverdagen
• eksempler på samfundets anvendelse af energi til transport, i industrien og i boligen
• energiproduktion på grundlag af fossile brændsler og vedvarende energikilder
• følgevirkninger af forskellige former for energiproduktion

Arbejdsmåder og tankegange.

 

Eleverne skal tilegne sig og afprøve fagets arbejdsmåder og tankegange. De skal i opgaver, der er tæt knyttet til deres hverdag, udvikle kendskab til grundlæggende arbejdsmåder og tankegange, som benyttes i naturvidenskaberne.

 

Eleverne arbejder med at:

• udvikle redskaber til gennemførelse af undersøgelser med praktisk og teoretisk indhold
• planlægge og gennemføre egne undersøgelser
• formulere og formidle den fysiske og kemiske viden, de har opnået gennem praktiske og teoretiske undersøgelser
• benytte fysiske og kemiske sammenhænge i statiske og dynamiske modeller indsamle og behandle data

 

 

2. forløb - 9. klasse

Fysikkens og kemiens verden.

 

Med baggrund i fænomener, som er en naturlig del af elevernes hverdag, arbejdes der med sammenhænge, der er mere komplekse end i 1. fase.

 

Med udgangspunkt i elevernes øgede omverdensforståelse arbejdes der i undervisningen med mere komplicerede begreber, modeller, systematiske beskrivelser samt et mere konsekvent fagsprog end i det foregående forløb.

 

Undervisningen omfatter især

• fysiske og kemiske arbejdsmetoder i forbindelse med praktiske og undersøgende aktiviteter
• anvendelse af fysiske og kemiske begreber i forbindelse med beskrivelse af praktiske og undersøgende aktiviteter
• forskellige modeller og simuleringer til at undersøge og beskrive fysiske eller kemiske hændelser og sammenhænge
• organiske og uorganiske forbindelser samt kemisk reaktion mellem forskellige stoffer
• centrale principper i det periodiske system, hvor der lægges vægt på systematikken
• ioniserende stråling og nogle enkle atomkerneprocesser
• forklaringer og dertil knyttede analyser af menneskets indgreb i naturens stofkredsløb og den deraf følgende påvirkning af miljøet

Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse.

 

I undervisningen indgår eksempler på, hvordan erkendelsen inden for naturvidenskaberne skabes og udvikles i et samspil med den øvrige kultur.

 

Undervisningen omfatter især

• historiske og nutidige forestillinger om universets opbygning og udvikling samt menneskets forsøg på at forklare sin egen placering i universet
• udviklingen af atommodeller i forskellige tidsperioder
• eksempler på, at den atomare beskrivelse af grundstoffer og kemiske forbindelser kan give øget indsigt i fænomener og sammenhænge i naturen
• eksempler på, at udviklingen af erkendelsen i videnskabsfagene har ændret menneskehedens syn på den fysiske omverden
• eksempler på den teknologiske udvikling i samspil med naturvidenskaberne

Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund.

 

I forløbet skal der arbejdes videre med elevernes begreber om energi, ressourcer, produktion og miljø, med anvendelsen af teknik i hverdagens apparater og med forskellige former for stråling.

 

Den teori, der inddrages i undervisningen, skal fortsat give eleverne mulighed for en mere nuanceret forståelse og behandling af de emner og problemstillinger, der arbejdes med.

 

Undervisningen omfatter især

• samfundets energiforsyning med vægt på diskussion af centrale og decentrale muligheder med forskellige energikilder og teknologier
• energiomsætning ved transport og samfundets energiforsyning med bl.a. behandling af de uundgåelige tab i energikvalitet
• produktion af udvalgte produkter, hvor der behandles forskellige metoder til fremstilling af samme produkt
• forskellige produktionsmetoders påvirkning af det omgivende miljø
• eksempler på anvendelse af teknik i hverdagens apparater og produkter
• principper for transmission af information over store afstande
• ioniserende stråling med vægt på virkningen på levende væv

Arbejdsmåder og tankegange.

 

Eleverne skal tilegne sig redskaber og metoder til selv at kunne formulere og gennemføre egne projekter, der inddrager fagets praktiske og teoretiske dimensioner. I denne sammenhæng skal eleverne belyse områder fra fysikkens og kemiens samfundsmæssige og kulturelle betydning.

 

Eleverne skal arbejde med at

• opstille hypoteser, foreslå og gennemføre egne undersøgelser og eksperimenter
• benytte statiske og dynamiske modeller, der i stadig større grad understøtter deres brug af fagets begreber
• foretage kvalificerede valg af metoder og udstyr ved indsamling og behandling af data
• formulere og videregive den fysiske og kemiske viden, de har opnået gennem arbejdet med teori og eksperimenter.

 

Delmål og slutmål i fysik/kemi

 

 

Delmål efter 8. klassetrin

Fysikkens og kemiens verden

 

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• anvende enkle fysiske og kemiske begreber til at beskrive hverdagens fænomener som regnbuen, elektricitet i hjemmet og korrosion
• kende til enkle modeller, herunder forestillingen om, at alt stof er opbygget af partikler
• beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser samt enkle træk i det periodiske system
• kende nogle generelle egenskaber ved hverdagens stoffer og materialer, som tilstandsformer, ledningsevne og surhedsgrad
• kende til eksempler på fysisk/kemiske beskrivelser af fænomener i naturen, herunder vejrfænomener og jordens magnetfelt
• kende jordens og månens bevægelser og nogle af de virkninger, der kan iagttages på jorden som årstider, tidevand og formørkelser
• beskrive og forklare energioverførsel som fotosyntese, ånding og elektrisk energioverførsel
• kende udvalgte stoffers kredsløb i naturen som kulstof, nitrogen og vand.

Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse.

 

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• kende til nogle forestillinger om stofopbygning, herunder det periodiske system
• kende nogle tidligere kulturers forestilling om universets opbygning
• kende nutidens forestilling om solsystemets opbygning
• beskrive forhold, hvor udviklingen af teknologi er tæt forbundet med fysisk og kemisk viden.

Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund.

 

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• kende til fordele og ulemper ved udnyttelsen af forskellige energiformer, herunder vedvarende energikilder
• give eksempler på, at der ved fremstilling af energi ofte produceres stoffer og varme, der påvirker miljøet
• beskrive og forklare energioverførsel ved udvalgte eksempler fra teknikken, som transport og brændselsceller
• beskrive udvalgte produkters og materialers vej fra fremstilling til bortskaffelse
• gøre rede for, hvorledes anvendelse af materialer kan påvirke ressourceforbruget, miljøet og affaldsmængden
• kende eksempler på produktionsprocesser og delprocesser, heraf som gæring og katalyse
• kende til eksempler på elektronisk styring i hverdagen
• anvende it-baserede redskaber til dataopsamling og præsentation som temperaturregistrering og adgangskontrol.

Arbejdsmåder og tankegange.

 

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• formulere spørgsmål og indsamle relevante data
• planlægge og gennemføre praktiske og teoretiske undersøgelser
• fremlægge eksempler på fysisk og kemisk viden, opnået ved teoretisk og praktisk arbejde.

 

Slutmål efter 9. klassetrin

Fysikkens og kemiens verden.

 

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• benytte fysiske og kemiske begreber og enkle modeller til at beskrive og forklare fænomener og hændelser
• kende til udvalgte stoffers kredsløb i naturen

Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse.

 

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• kende til udviklingen i den atomare beskrivelse af grundstoffer og kemiske forbindelser
• kende til forskellige tiders forestillinger om universets opbygning og udvikling
• kende til væsentlige træk ved den teknologiske udvikling.

Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund.

 

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• Gøre rede for, diskutere og tage stilling til samfundets ressource- og energiforsyning
• Beskrive og forklare eksempler på energiomsætninger
• Beskrive og forklare eksempler på fremstilling af produkter samt vurdere produktionsprocessers belastning af miljøet
• Beskrive hverdagslivets teknik og dens betydning for den enkelte og samfundet.

Arbejdsmåder og tankegange.

 

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• identificere og formulere relevante spørgsmål, samt opstille enkle hypoteser
• planlægge, gennemføre og vurdere undersøgelser og eksperimenter
• vælge udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven

Formålet med undervisningen i historie er gennem fortælling og samtale at gøre historien levende og vedkommende for eleverne, så de oplever sig selv som fortidsbestemte, fremtidsrettede nutidigheder, der indgår i historieskabte og historieskabende forpligtende fællesskaber. Det sker ved at styrke deres historiebevidsthed, identitet og motivation for aktiv deltagelse i et demokratisk samfund.

Igennem arbejdet med samspillet mellem fortidsfortolkning, nutidsforståelse og fremtidsforventning skal eleverne udvikle deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Dette bidrager til at udvikle forståelse af og holdning til egen kultur, andre kulturer og menneskers samspil med naturen.

Undervisningen skal give eleverne mulighed for overblik og fordybelse i vedkommende historiske kundskabsområder og fremme deres indsigt i kontinuitet og forandring. Undervisningen skal bygge på og stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse, vurdering og perspektivering. Gennem faglig fordybelse og samtale udvikles og fremmes elevernes lyst til at videregive og skabe historiske fortællinger på baggrund af deres tilegnede viden.

 

Historiefaget på Stige Friskole

 

Historie har en central placering på Stige Friskole, og der undervises i faget på alle klassetrin med følgende timefordeling:  

 

 

Klassetrin	1.	2.	3.	4.	5.	6.	7.	8.	9.
Historietimer	1	1	1	1	2	2	2	2	2

Formidlingen af den fælles historie sker ud fra et overvejende kronologisk princip, hvilket betyder at man igennem skoleforløbet dækker et spænd fra oldtiden frem til nutiden med fokus på danmarkshistorien, men suppleret med relevante udblik til verden.

Faget er inddelt i tre faser:

1. fase 1.-2. klasse	Fortællinger hentet fra nordiske gude- og heltesagn
2. fase 3.-8. klasse	Relativ kronologisk gennemgang af historien fra oldtid til nutiden
3. fase 9. klasse	Problemstillinger fra nyeste historie i temaer og projektorienterede tværfaglige forløb med dansk, kristendom og samfundsfag.

Historie som dannelsesfag

Faget er et kulturbærende dannelsesfag, som skal udvikle elevernes historiebevidsthed og identitet, så de oplever sig selv som en del af et historieskabt og historieskabende fællesskab. Det at kunne være aktører i et foranderligt demokratisk samfund med forpligtelser og rettigheder er ikke noget selvfølgeligt, men derimod et resultat af en lang række historiske begivenheders årsager og virkninger, som må fortolkes i sammenhæng med udviklingen af en nutidsforståelse.

Dannelsesaspektet handler om at åbne verden for eleverne og eleverne for verden, så de store objektive forhold i verden og menneskers eksistens knyttes til elevernes subjektive tilværelsesforståelse og erfaringsverden. På den måde gøres historien levende og relevant, hvilket er fundamentalt for erkendelse af indre og ydre sammenhænge. Herigennem opbygger eleverne evnen til på baggrund af indlevelse, analyse, vurdering og perspektivering at kunne handle selvstændigt og ansvarligt i og med historien.

Historie er en integreret del af menneskers hverdag både synligt og skjult og kan derfor betegnes som et eksistentielt grundvilkår. Derfor er det også afgørende, at eleverne lærer at opfatte sig selv som fortidsbestemte, fremtidsrettede nutidige individer, og at det at beskæftige sig med, forstå og fortolke historien er en del det at være menneske i et foranderligt demokratisk samfund, der igen er en del af en større global helhed.

Forløbsbeskrivelse

 

I de mindste klasser vil undervisningen ofte være relativt lærerstyret og centreret omkring fortællingen. I denne formidlingsform ligger der nogle kvaliteter, som har stor værdi for udviklingen af elevernes perceptionsevne og for den fælles æstetiske oplevelse. Indlejret i fortællingen er nogle fundamentale strukturer, som giver eleverne nogle redskaber til at begribe verden med af for eksempel psykologisk og eksistentiel karakter. Der præsenteres altså noget, som eleverne kan spejle sig i som et led i deres identitetsdannelse. Samtidig gives der i fortællingen en fælles sag, som kan danne grundlag for mange drøftelser om generelle forhold i livet og verden.

Fortællingens helt afgørende kvalitet er, at den kan skabe et magisk rum, hvor tiden ophæves, og hvor den fælles oplevelse kan være meget stærk. Dette fortællerum bringer historien i spil med eleverne og kan samtidig aktualisere og levendegøre nogle relevante og evigtgyldige problemstillinger, som derigennem knytter faglighed og saglighed sammen. Der er dog af væsentlig betydning, at der til fortællesituationen knyttes opfølgende samtale, da aktiveringen af elevernes fantasi gennem fortællingen kan rejse mange undringsspørgsmål.

Igennem alle faser arbejdes der med konkrete visualiseringer af tidsaspektet i form af tidslinjer, friser mm. ligesom repetition kan være et nyttigt instrument i konsolideringen af informationer, viden og overblik. Op igennem skoleforløbet vil fortællingen mere og mere blive suppleret med skriftlige kilder og tekster sammen med æstetiske oplevelsesmedier som billeder, musik, film og ekskursioner. Udviklingen sker i takt med, at eleverne bliver i stand til at forholde sig mere abstrakt til historien. Der arbejdes også hen imod en vekselvirkning mellem lærerstyring og selvstændige arbejdsformer. Efterhånden som eleverne bliver i stand til kognitivt at reflektere nuanceret inddrages den projekt- og problemorienterede arbejdsform, hvor eleverne selv tager ansvar for at afdække bestemte emneområder både individuelt og organiseret i grupper.

Undervisningens form og indhold

Historie er mange ting, og i undervisningen finder der en udvælgelse sted, som dels kan være betinget af en begivenheds vigtighed eller en sags eksemplariske værdi. Uanset motiveringen er det dog afgørende for historiefaget, at der i undervisningen trækkes paralleller og perspektiver til den moderne tidsalders verden, som eleverne kender og forventes at indgå i. Disse horisontale forbindelseslinjer mellem fortid og nutid skal dels skabe et historisk overblik og dels sætte fokus på udvikling og historisk arv. Dette arbejde skal sætte eleverne i stand til at se på deres egen kultur, andre kulturer og menneskets samspil med naturen. Derudover er en vertikal fordybelse vigtig, da den sætter eleverne i stand til at komme hele vejen rundt om udvalgte begivenheders årsager og virkninger, hvorved de udvikler nogle faglige kundskaber og færdigheder, hvilket igen kvalificerer deres indsigt i aktuelle samfundsforhold og styrker dem i at kunne diagnosticere forskellige tiders epoketypiske nøgleproblemer.

Undervisningen er baseret på, at der skal være sammenhæng i undervisningen på alle niveauer for at give eleverne de bedste forudsætninger for at opleve historien som en sammenhængende helhed. Vi vægter derfor også, at der i skoleforløbet skal være en vis kronologisk fremadskridende struktur, og at man allerede tidligt arbejder med begreberne tid og rum for at udstyre alle eleverne med et skelet, som de kan knytte de historiske begivenheder til. Dette skal medvirke til, at der allerede tidligt i skoleforløbet opbygges en grundlæggende historisk bevidsthed om dengang i forhold til nu. Som følge heraf er det også vigtig, at der er progression og kontinuitet i undervisningen, så der er faglig sammenhæng og sværhedsgrad i stoffet, som passer til elevernes kognitive og modenhedsmæssige niveau. Dette sikres gennem løbende målformulering, evaluering og forløbsjustering, der er tilpasset den enkelte elevs aktuelle forudsætninger og behov, da der netop for faget historie er meget forskellige baggrunde og tidsopfattelser hos eleverne.

UNDERVISNINGSPLAN

 

Nedenstående oversigt skal tjene som en sikring af, at eleverne kommer forsvarligt rundt omkring indholdet for faget historie. Samtidig er undervisningsplanen et arbejdsredskab, der kan give underviseren et overblik over, hvad man kan forvente, at en klasse har arbejdet med på tidligere klassetrin. Dette er en måde at sikre en indre sammenhæng i faget og en kontinuitet op igennem skoleforløbet. På denne måde bliver det også nemmere at tilrettelægge tværfaglige forløb, da emner, temaer og problemstillinger er helt eksplicit formuleret.

 

Afgørende er det dog, at der også i en undervisningsplan er rum for afvigelser og inddragelse af den enkelte lærers og klasses specifikke kompetencer og interesser. Har man en særlig ressource til rådighed, skal den selvfølgelig kunne udnyttes, hvor det er formålstjenligt, og dette skal der være plads til, ligesom der også skal perspektiveres til verden omkring Danmark i form af nogle "udblik" på alle klassetrin.

 

 

INDHOLD: Nordiske gudesagn: - Jordens tilblivelse - Asgård og Valhal - Tors eventyr - Loke - Andre gudesagn - Ragnarok Vølsungen Sigurd Fafnersbane Vølund Smed Hading
2. klasse	INDHOLD: Amled Uffe hin Spage Skjoldungerne Helge Hundingsbane Helge Hjørvardsen Oles bedrifter Stærkodder Hagbard og Signe Eriks saga Frode Fredegod Harald Hildetand Tyrfing Regner Lodbrog Palnatoke Jomsvikingerne Slaget ved Svold
3. klasse	INDHOLD: Istid Stenalder (Jægere og samlere, Bondekultur) Bronzealder Jernalder Arkæologi/fund Vikingetiden kan påbegyndes (jf. 4. klasse) TEMA: Naturen som livsbetingelse UDBLIK:   Grækerne  Romerne Egypten   AKTIVITETER Roman: Træl og Fri af Leif Esper Andersen Jernalderlandsbyen (Stenkasse fra Odense Bys Museer)
4. klasse	INDHOLD: Kronologisk Skelet fra Istid til nutid Vikingetiden  Hjemme og på rejse Togterne, skibene, husene, livet, troen Erik den Røde, Leif den Lykkelige, Gorm og Thyra Kongeriget Ansgar og Kristendommen Harald Blåtand og Jellingstenene Svend Tveskæg Knud den Store Dannebrog Kirkens udvikling Frankerne Middelalderen Borgerkrig Kongemord Mordet i Finderup Lade Valdemarerne Den Sorte Død Kalmarunionen Det stockholmske Blodbad København og Absalon   TEMA: Vikingelivet (Beklædning, kunst, skibe, våben, rejser, handel...) TEMA: Middelalderlivet (Lov og ret, forbrydelser og straf, dagligliv, folketro, lege og gøgl, effekter...) UDBLIK: Ridderliv   Arabernes land    Jeanne d’Arc Korstogene Inkvisitionen AKTIVITETER: Skt. Knuds Kirke Jellingstene Ladbyskibet Litteratur: Sven Erik Madsen: Dødningemessen
5. klasse	INDHOLD - ca. 1500-1800: Kronologisk Skelet fra Istid til nutid Kongeriget Afslutningen på Middelalderen Luther/Reformationen   Hans Tausen Grevens Fejde Christian IV Svenskekrigene   Leonora Christine Gøngerne Enevælden   Store Nordiske Krig Tordenskjold Hans Egede Københavns brand 1728  Struense Rytterskoler Stavnsbåndets ophævelse TEMA: Arkitektur og kunst TEMA: Religionskrige i Europa TEMA: Heksebrændinger (Litteratur: Leif Esper Andersen: Heksefeber) UDBLIK: Den franske Revolution 1789 Trykkekunsten: Gutenberg   Opdagelsesrejser: Marco Polo, Columbus, Cook, Vasco Da Gama  Videnskab og opdagelser: Kopernikus, Bruno, Galilei, Tycho Brahe, Kepler, Newton, Rømer  Elisabeth I   Mary Stuart (Queen of Scotch)   Londons brand 1666 USA's Uafhængighedserklæring
6. klasse	INDHOLD - ca. 1800-1870: Kronologisk Skelet fra Istid til nutid IND- OG UDBLIK: Kongeriget Napoleon Slaget på Rheden Københavns bombardement Søkrig og statsbankerot   Tabet af Norge Folkets skole 1814 Revolutioner Søren Kierkegaard   Demokrati – statens tredeling   Grundloven 1849 Nationalisme og folkestyre Jern og blod Dybbøl  1864 Andelsbevægelsen Grundtvig og Kold Højskolen Darwin   Industrialisering Opfindelser Maskinernes snurren   Louis Pio Arbejderbevægelsen  TEMA: Slaveri TEMA: Kolonitid TEMA: Indianere TEMA: Sørøvere
7. klasse	INDHOLD - ca. 1870-1950: Kronologisk Skelet fra Istid til nutid IND- OG UDBLIK: Kongeriget De politiske partier Parlamentarismen Kvindernes stemmeret Skuddet i Sarajevo – 1. Verdenskrig Freden i Versailles Den russiske Revolution 1917 (Evt. som TEMA) Mellemkrigstid Genforeningen med Sønderjylland De brølende 20'ere Wall Street Krakket 1929 Krisen i 30'erne Gullasch-baroner Adolf Hitler og Nazismen 2. Verdenskrig Besættelse og befrielse   Frihedskamp og sabotage NATO Marshall-hjælp   Indien, Pakistan TEMA: Teknologiens eksplosion TEMA: Udvandring TEMA: Kunst og kultur TEMA: Censur og ytringsfrihed
8. klasse	INDHOLD - ca. 1950-nyeste tid: Kronologisk Skelet fra Istid til nutid IND- OG UDBLIK: Kongeriget Efterkrigstid Israel, Palæsina Landbruget mekaniseres Danmark som industrisamfund Bevægelsen fra land til by (industrialiseringsbølgen) Den Kolde Krig - Jerntæppet Korea 50’ernes velstandsboom Rumkapløbet - Sputnik-chokket Vietnamkrigen JFK   Ungdomsoprøret Oliekrisen Arbejdsløshed EF Velfærdssamfundet Yuppier og kartoffelkur Golfkrigen EU Grænser i opløsning Krisen på Balkan 11. september Irakkrigen TEMA: Raceproblemer (KKK, Martin Luther King, Sydafrika/apartheid/Mandela) TEMA: Demokrati og Diktatur TEMA: Den 3. verden
9. klasse	INDHOLD - ca. 1950-nyeste tid: Kronologisk Skelet fra Istid til nutid I niende klasse baseres undervisningen i høj grad på funktionel tværfaglighed mellem fagene historie, dansk, samfundsfag og kristendom/religion. Fagene har naturlige og relevante forbindelser, som på dette klassetrin lægger op til, at der tages en mere helhedsorienteret tilgang gennem tværgående problemstillinger og projekter. Dette skal ses i tæt sammenhæng med indholdet og arbejdsformerne i den obligatoriske projektopgave, som også ligger i niende klasse. Undervisningsforløbne suppleres løbende med inddragelse af relevante praktiske aktiviteter og oplevelser i form af eksempelvis ekskursioner og deskriptive undersøgelser.   Nedenstående temaer skal ses som mulige tilgange til undervisningen; den enkelte lærer og klasse kan selv vælge andre vinkler. Det afgørende er, at forskellige fags indhold og arbejdsmetoder sættes i spil og danner udgangspunkt for at udvikle elevernes evne til at analysere, vurdere og perspektivere forskellige problemstillinger - historiske som nutidige. Det er derfor også afgørende, at læreren løbende inddrager aktuelle emner og temaer. Debat og argumentation spiller i den forbindelse en central rolle. Overlap mellem temaerne er et udtryk for, at der kan tages forskellige tilgange til de enkelte områder. TEMAFORSLAG Ungdomskulturens opståen Statistiske undersøgelser Kvindebevægelse og ligestilling  Folketing, partier og politik Danmark og Europa - en fælles union Stat og kommuner og amter/regioner Kunst og kultur Den politiske forbruger Spændinger i verden Demokrati Nationalisme og nationalfølelse Medier Det multireligiøse samfund Livsstil og subkulturer Moderniteten Arbejdsliv og arbejdsmarked Dansk design og arkitektur Det multietniske samfund Store danskere Filosofi, etik & moral Menneskerettigheder Terrorisme eller frihedskamp Humanitære organisationer Naturen som ressource eller modstander Kropskultur Det skæve Danmark Seksualitet Energi Sundhed og motion Globalisering   TEMA: Ungdomskulturens opståen - Oprindelse og udvikling - Generationer og oprør - Traditioner og ideologier - Frigørelse  TEMA: Statistiske undersøgelser TEMA: Kvindebevægelse og ligestilling  - Kvinders rolle i historien - Rødstrømper og kønspolitik TEMA: Politik - Folketing - Partier - Valgsystem - Økonomi - Interesseorganisationer - Græsrodsbevægelser TEMA: Danmark og Europa - en fælles union - Fra stålunion til EU - Politik, ideologier og lobbyisme - Interesseorganisationer og aktører - Handel - Miljø TEMA: Stat og kommuner og amter/regioner TEMA: Kunst og kultur - Kultur og samfund - Kunstens "ismer" - Provokationer - Film, kunst, musik, litteratur - Politik   TEMA: Den politiske forbruger - Økologi - Brug-og-smid-væk - Genbrug TEMA: Spændinger i verden - Kina og kulturrevolutionen (Mao) - Kampuchea (Pol Pot, De røde Khmerer)   - Protestantisme - Katolicisme - Jerntæpper og opløsning (murens fald) - Sovjetunionens opløsning - Israel og palæstinenserne   - Indien/Pakistan - Terrorisme TEMA: Demokrati - Grundloven - Magtens tredeling - Pligter og rettigheder - Ytringsfrihed

FORMÅL

 

Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, så de bliver i stand til at tage medansvar og udvise omsorg for den virksomhed, der generelt finder sted i hjemmet. Derudover skal eleverne opnå indsigt i de vilkår og værdier, som dette livsområde har i samspil med natur, kultur og samfund.

 

Gennem praktiske, eksperimenterende og skabende opgaver får eleverne mulighed for sansemæssige og æstetiske oplevelser. De får mulighed for at udvikle selvværd og livsglæde, så de i fællesskab med andre og hver for sig får lyst til og bliver i stand til at tage kritisk stilling og handle i hjem og samfund.

 

Gennem undervisningen fremmes elevernes forståelse af egen og andres kultur, som den kommer til udtryk i udførelsen af hjemmets opgaver. Derudover fremmes forståelsen af den betydning, anvendelsen af ressourcer har for miljø, sundhed og livskvalitet.

 

Undervisningen ligger op til, at eleverne oplever værdien af et fællesskab og samarbejde, der bygger på ligeværd og tolerance

 

FORORD TIL UNDERVISNINGSPLAN

 

På Stige Friskole undervises der i hjemkundskab i 5. klasse og 6.klasse samt i hjemkundskab som valgfag på 8. og 9. klassetrin.

Vi tilstræber derudover, at hjemkundskab indgår i emnedage og aktivitetsuger, hvis det er relevant.

 

Da vi ønsker, at eleverne får så god en oplevelse af faget som muligt, deles større klasser i mindre hold. Ved en sådan deling opnår vi, at eleverne når at få mere vejledning og dermed lærer tingene bedre. Således har man hjemkundskab i ½ skoleår i 5. klasse med 2 lektioner ugentligt. I 6.klasse har man 2 lektioner ugentligt hele året. Klassen deles også her, hvis der er tale om en stor klasse. 

 

I 8. og 9. klasse kan man vælge hjemkundskab som valgfag i 2 lektioner ugentligt.

Der er mulighed for at gå til prøve efter endt undervisning i 9.kl.

 

Undervisningsministeriets ”Klare Mål” ligger til grund for læseplanen og slutmålene i såvel det obligatoriske forløb som i hjemkundskab som valgfag.

De centrale kundskabs- og færdighedsområder, der er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen er:

• Mad, måltider og livskvalitet
• Fødevarer og håndværk
• Forbrug, miljø og ressourcer
• Hygiejne og sundhed.

 

UNDERVISNINGSPLAN FOR HJEMKUNDSKAB

 

Undervisningsplan for det obligatoriske forløb

 

 

Læseplanen er struktureret ud fra de fire centrale kundskabs- og færdighedsområder, der er nævnt i indledningen.

 

Omdrejningspunktet for undervisningen og indholdet i faget er det praktiske og konkrete arbejde, og der lægges vægt på at skabe sammenhæng mellem teori og praksis.

 

Der lægges op til, at eleverne udfolder sig eksperimenterende og skabende, at de oplever med alle sanser, at de bliver i stand til at tage stilling og handle, samt at de forbinder fagets indhold med livskvalitet, lyst og glæde.

 

Der arbejdes individuelt eller i mindre grupper afhængigt af opgavernes omfang og sværhedsgrad.

 

 

Mad, måltider og livskvalitet

 

I dette område er det centrale, at eleverne erfarer gennem skabende og kreative processer og de sansemæssige oplevelser.

 

Eleverne arbejder med at

 - tilberede forskellige typer af måltider

- sammensætte måltider til hverdag og fest

- deltage i måltidsfællesskaber med fokus på smag og nydelse

- vurdere, hvad man spiser og hvorfor

- planlægge og sammensætte måltider ud fra kostanbefalinger og kostråd

- undersøge danske og andre kulturers mad- og måltidstraditioner.

 

 

Fødevarer og håndværk

 

Det centrale i dette område er, at eleverne tilegner sig både håndværksmæssige færdigheder og kundskaber om de praktiske madlavningsprocesser.

 

Eleverne arbejder med at

- anvende forskellige madlavningsmetoder og teknikker

- læse og bruge forskellige opskrifter

- eksperimentere med tilberedning af forskellige fødevarer

- undersøge fødevarers reaktion og forandring under tilberedning

- vurdere og justere smagen i forskellige retter

- planlægge indkøb og arbejdsprocesser

- anrette og præsentere forskellige fødevarer og retter

- undersøge fødevarers oprindelse, sæson og kvalitet

- undersøge forskellige fødevarers vej fra jord til bord

- bruge og vedligeholde køkkenets redskaber og maskiner 

 

 

Forbrug, miljø og ressourcer

 

Eleverne arbejder med deres roller som bevidste forbrugere i forhold til opgaver i hjemmet og deres egne behov.

 

Eleverne arbejder med at

- analysere og vurdere forbrug i relation til valg og vaner

- planlægge, vurdere og foretage indkøb

- læse varedeklarationer

- sammenligne og vurdere varer i forhold til indhold, pris og kvalitet

- analysere og vurdere etiske problemstillinger fx dyrevelfærd

- være bevidst om egen forbrugerrolle og indflydelse.

 

 

Hygiejne og sundhed

 

Det centrale i dette område er, at eleverne tilegner sig forståelse for sundhedens og hygiejnens betydning i forbindelse med indkøb, madlavning, opbevaring af fødevarer, rengøring og personlig hygiejne.

 

Eleverne arbejder med at

- lære metoder og teknikker i forbindelse med køkkenhygiejne og personlig hygiejne

- tilegne sig viden om, hvordan fødevarer opbevares korrekt

- undersøge mikroorganismers forekomst og betydning

- vaske korrekt op og deltage i rengøring og vedligeholdelse af redskaber og udstyr

- anvende enkle opbevarings- og konserveringsprincipper, fx frysning og syltning

 

Slutmål for det obligatoriske forløb efter 6. klassetrin

 

 

Mad, måltider og livskvalitet

 

Undervisningen leder frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

- vælge, sammensætte og tilberede enkle og forskellige typer af måltider

- give eksempler på måltidets sociale, kulturelle og historiske aspekter

- sætte ord på sansemæssige oplevelser af måltidet

- vurdere retter og måltider ud fra sundheds-, smags- og forbrugskriterier

- anvende kostanbefalinger

- beskrive forskellige madkulturer

- overveje og drøfte ansvar og omsorg i forbindelse med mad og måltider

 

 

Fødevarer og håndværk

 

Undervisningen leder frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

- planlægge indkøb og arbejdsproces

- sætte navne på almindeligt anvendte fødevarer og inddele dem i fødevaregrupperne

- undersøge forskellige fødevarer og deres kvalitet i forhold til sundhed og miljø

- tilberede fødevarer efter grundlæggende madlavningsteknikker og -metoder

- bruge og vedligeholde redskaber og udstyr  

- give eksempler på fødevarers vej fra jord til bord

- nyde og skabe æstetiske indtryk og udtryk

 

 

Forbrug, miljø og ressourcer

 

Undervisningen leder frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

- vurdere en vare ud fra en varedeklaration

- sætte forbrug i relation til egne behov, valg og vaner

- finde frem til relevante forbrugerinformationer

- forstå, at forbrugsvalg har miljø- og ressourcemæssige konsekvenser

- tage kritisk stilling som forbruger

 

 

Hygiejne og sundhed

 

Undervisningen leder frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

- håndtere grundlæggende principper for almen køkken- og personlig hygiejne

- opbevare fødevarer korrekt

- forstå betydningen af vedligeholdelse, oprydning, rengøring og vask

- forklare hygiejnens betydning for miljø og sundhed

  

 

Undervisningsplan for hjemkundskab

Valgfag 7. og 8. klassetrin(praksisfag)

 

 

Undervisningen i valgfaget bygger videre på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har tilegnet sig i det obligatoriske forløb.

Indholdet omfatter de samme fire kundskabs- og færdighedsområder som i den obligatoriske undervisning, men slutmålene for valgfagsundervisningen er udbyggede og mere omfattende.

Ud over en fortsættelse af arbejdet fra det obligatoriske forløb, skal eleverne således arbejde med mere komplekse opgaver inden for de fire områder.

Det er fortsat det praktiske arbejde, der er omdrejningspunkt for undervisningen.

Eleverne inddrages i planlægningen af undervisningen.

 

 

Mad, måltider og livskvalitet

 

Eleverne arbejder med at

- planlægge, udføre og vurdere forskellige måltider fra idé, gennem proces, til præsentation

- kombinere smagens fire grundelementer - sødt, surt, salt og bittert

- sammensætte måltider og menuer ud fra forskellige inspirationskilder

- tilberede, undersøge og vurdere måltider i et historisk og kulturelt perspektiv

- analysere og diskutere mad og måltiders betydning for sundhed og livskvalitet

- tilberede forskellige måltider og analysere dem ved hjælp af kostanbefalinger

- diskutere og undersøge, hvilke samfundsmæssige og kulturelle forhold, der påvirker mad og måltidskulturen

 

 

Fødevarer og håndværk

 

Eleverne arbejder med at

- planlægge indkøb og arbejdsproces

- vælge de mest hensigtsmæssige fødevarer, redskaber, teknikker og metoder til en given opgave og begrunde valgene

- eksperimentere med mere komplekse madlavningsmetoder og teknikker

- vurdere fødevarers kvalitet i forhold til produktion, anvendelsesmuligheder og smag

- vurdere og diskutere etiske spørgsmål i forbindelse med valg og forbrug af fødevarer

- anvende redskaber, køkkenmaskiner og udstyr hensigtsmæssigt

- kunne arbejde sikkert alene og sammen med andre.

 

 

Forbrug miljø og ressourcer

 

Eleverne arbejder med at

- vurdere en fødevare i forhold til anvendelse, mærkning, pris og kvalitet

- diskutere og undersøge, hvordan medier, reklamer og tilbud påvirker forbrug af fødevarer

- sammenligne og vurdere deklarationer, kvalitet af færdigretter, halvfabrikata og råvarer

- finde og undersøge forbrugerinformationer

- diskutere og praktisere en miljøvenlig husholdning

 handle som bevidste forbrugere.

 

 

Hygiejne og sundhed

 

Eleverne arbejder med at

- anvende principper for god og hensigtsmæssig køkkenhygiejne

- kende forskellige mikroorganismer

- tilberede, opbevare og konservere fødevarer hygiejnisk korrekt

- udføre praktisk arbejde f.eks. forbindelse med opvask

- vurdere hygiejnens betydning for sundhed og livskvalitet

- undersøge sammenhængen mellem fysisk, psykisk og social sundhed i forhold til livsstil og levevilkår.

 

 

Slutmål for hjemkundskab som valgfag efter 9.klassetrin

 

 

Mad, måltider og livskvalitet

 

Undervisningen leder frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

- sammensætte, tilberede og anrette måltider til forskellige lejligheder

- smage forskelle og sætte smagserfaringer i relation til krydring, fødevarer, - tilberedningsformer, måltider, servering, stemning og rum

- give eksempler på måltider gennem tiden og i forskellige kulturer

- anvende forskellige kostanbefalinger til sammensætning og vurdering af måltider

- forholde sig til faktorer, der påvirker mad og måltider, og deres betydning for sundhed og livskvalitet

- vurdere mad og måltiders betydning for ressourcer og miljø

- forholde sig til aktuelle emner og problemstillinger om mad og måltider

 

 

Fødevarer og håndværk

Undervisningen leder frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

- planlægge og tilberede varieret, indbydende og velsmagende mad

- planlægge praktiske arbejdsprocesser, alene og sammen med andre

- benytte faglige udtryk og begreber

- vurdere fødevarers kvalitet ud fra indhold, smag og anvendelse

- drøfte etiske problemstillinger herunder genteknologi og dyrevelfærd

- finde oplysninger i relevante medier om fødevarer, lovgivning mv.

- eksperimentere med råvaresammensætning, smagsgivere og teknikker

   behandle fødevarer, redskaber og udstyr hensigtsmæssigt

- give eksempler på fødevarers oprindelse, produktion og opbevaring

- vælge opskrifter og tilpasse dem efter forskellige kriterier.

 

 

Forbrug, miljø og ressourcer

 

Undervisningen leder frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

- drøfte sammenhængen mellem forbrug og teknologi- og samfundsudvikling

- undersøge forbrugets sammenhæng med vareproduktion og markedsføring

- tage stilling til egne behov og ønsker i hverdagen og de faktorer, der påvirker deres valg

- forholde sig til ressourceanvendelse i husholdning og vareproduktion

- anvende principper om bæredygtig husholdning i forbindelse med indkøb, madlavning, opvask og vask

- foretage økonomiske overvejelser i forhold til indkøb

- forholde sig til sammenhænge mellem forurening af natur og fødevarer.

 

 

Hygiejne og sundhed

 

Undervisningen leder frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

- håndtere hygiejneprincipper ved tilberedning og opbevaring af fødevarer

- behandle redskaber og udstyr hensigtsmæssigt

- udføre god personlig hygiejne i forbindelse med arbejdet med fødevarer

- anvende konserveringsprincipperne frysning og syltning

FORMÅL

Formålet med undervisningen i håndarbejde på Stige Friskole er at give eleverne mulighed for at skabe tekstile produkter, hvor eleverne selv er med til at designe, planlægge og fremstille ting, der har funktionel eller æstetisk værdi.

Hvor det er naturligt indgår fortællingen i undervisningen, så eleverne oplever sig selv som en del af en skabende kultur, som de selv kan være med til at forme og ændre gennem personlige valg.

Eleverne skal have mulighed for at opleve arbejdsglæde, glæde over egne gennemarbejdede produkter, fællesskab, hygge og følelsesmæssigt engagement, som et sådant praktisk fag kan give.

 

INDLEDNING

På Stige Friskole undervises der i håndarbejde i 4. klasse, 5.klasse og 6. klasse. Vi tilstræber desuden at håndarbejde indgår i emnedage og aktivitetsuger, hvis det er relevant. Håndarbejde tilbydes desuden som valgfag i 7. og 8. klasse.

Da vi ønsker, at eleverne får så god en oplevelse af faget som muligt, deles større klasser i to halvårlige hold. Ved at dele en klasse i to mindre hold opnår vi, at eleverne får mere vejledning og dermed lærer tingene bedre. Således har man håndarbejde i ½ skoleår - med 2 lektioner ugentligt.

Der kan oprettes valgfag i håndarbejde, hvis mindst 8 elever fra 7. eller 8. klasse ønsker faget. Faget kan tilbydes for ½ år eller for et helt år.

Vi arbejder med folkeskolens Slutmål for øje indenfor:

Tekstile arbejdsområder

Det skabende håndværk

Det samfundsmæssige og kulturelle indhold.

 

Se http://www.faellesmaal.uvm.dk/fag/Haandarbejde/beskrivelser_synoptisk.html

 

LÆSEPLAN

4. klasse

Symaskinekursus; symaskinens funktioner gennemgås teoretisk og praktisk. 

Med symaskinen som hjælpemiddel fremstilles forskellige funktionelle og æstetiske produkter. Applikation udføres som dekoration.

 

5. klasse

Lære  mindst 3 andre tekstile teknikker udover brug af symaskine. F.eks. vævning, filtning, strikning, broderi, stofmaling, knytning m.v.

 

6. klasse

Undervisningen planlægges ud fra elevernes viden og ønsker i samarbejde med læreren. 

Der arbejdes efterhånden mere selvstændigt ud fra  mønstre og  arbejdsbeskrivelser.

 

 Endvidere arbejdes der på alle klassetrin, når det er relevant, med:

• ideer (egne eller givne), eksperimentering, tegning af skitser, planlægning, fremstilling og formgivning af produkter. Tegneprogrammer på computeren bruges i designprocessen, hvor det er muligt.

• fremvisning, evaluering og vurdering af egne og andres produkter.

• at placere produkter, teknikker, redskaber m.v. i et historisk perspektiv.

• komposition og farvelære

• relevante fagudtryk

• kendskab til tekstile materialer

• miljø, ressourcer, produktion og forbrug i arbejdet med tekstiler

• Tekstile produkter som kommunikationsmiddel.

FORMÅL

• Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og for dets forhold til andre.
• Undervisningen tager sit udgangspunkt i kristendommen, som denne fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng.
• Eleverne skal opnå kendskab til bibelske fortællinger og forståelse af kristendommens betydning for værdigrundlaget i vor kulturkreds. Derudover indgår ikke-kristne religioner og livsanskuelser med henblik på, at eleverne får forståelse af andre livsformer og holdninger.
• Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne et grundlag for personlig og ansvarlig stillingtagen og handling over for medmennesket og naturen

 

FORORD TIL UNDERVISNINGSPLAN

Stige Friskole er en grundtvig-koldsk friskole, der altid har haft tradition for fortælling af bibelhistorier i kristendomstimerne og gennem morgensang lærer eleverne bl.a. salmer og sange med bibelsk indhold.

 

Undervisningens indhold

 Der undervises i kristendomskundskab på 1. – 9. klassetrin – bortset fra det klassetrin, hvor konfirmationsforberedelsen finder sted. Desuden er det et prøvefag på 9. klassetrin.

 

De centrale kundskabs- og færdighedsområder er:

• Livsfilosofi og etik
• Bibelske fortællinger
• Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng
• Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser.

 

I kristendomskundskab skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en helhed gennem hele skoleforløbet både i faget kristendomskundskab, og når kristendomskundskab indgår i tværgående emner og problemstillinger.

 

De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at:

 

• uddybe deres erfaringer og oplevelser i mødet med det faglige stof

 

• forholde sig til den religiøse dimension i tilværelsen og dens betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske, for mellemmenneskelige relationer og for forskellige samfund

 

• styrke deres indsigt i kristendommen samt andre religioner og livsopfattelser, som de kommer til udtryk i Danmark og resten af verden

 

• forholde sig til grundlæggende livsspørgsmål og etiske problemstillinger samt handle i overensstemmelse hermed.

 

1. forløb - 1.-3. klasse

Delmål

 

 

Livsfilosofi og etik 

• tale med om almene tilværelsesspørgsmål
• kende til eksempler på faglige begreber
• kende til eksempler på religiøst sprog
• samtale om og forholde sig til normer for samvær
• udtrykke sig om sanseoplevelser

 

Bibelske fortællinger

• kende til fortællinger i Det Gamle og Nye Testamente
• gengive udvalgte bibelske fortællinger på forskellig vis
• tale med om indholdet af bibelske fortællinger
• sætte indholdet af bibelske fortællinger i forhold til nutiden

  

Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng

• samtale om, hvad kristendommen er
• genkende kristendommens fremtrædelsesformer, som de forekommer i hverdagen, bl.a. i udsmykninger og i landskabet
• kende til kirkens indretning og udsmykning
• udtrykke sig om kristendommens relation til årets og livets rytme
• samtale om udvalgte symboler
• synge og samtale om salmer og sange

 

 

 

 

2. forløb - 4.-6. klasse

Delmål

 

 

Livsfilosofi og etik

• kende til og udtrykke sig om almene tilværelsesspørgsmål,bl.a. i relation til det faglige stof
• samtale om faglige begreber
• udtrykke sig om religiøst sprog og dets funktioner
• samtale om, hvad det vil sige at være menneske
• give eksempler på sammenhænge mellem normer og værdier
• diskutere og forholde sig til relationen mellem mennesket og naturen

  

Bibelske fortællinger

• forholde sig til udvalgte fortællinger fra Det Gamle og Det Nye Testamente
• skelne mellem forskellige genrer i Biblen
• kende til forholdet mellem Det Gamle og Det Nye Testamente
• kende og tyde udvalgte bibelske fortællinger
• genkende bibelske fortællinger, som de kommer til udtryk i kunst og kultur

  

Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng

• udtrykke deres forståelse af hvad kristendommen er
• kende til kristendommens historiske forudsætninger og udviklingsforløb i Europa med særlig fokus på Danmark
• give eksempler på sammenhænge mellem kirkens indretning, udsmykning og funktion
• give eksempler på ritualers betydning i menneskets liv
• samtale om udvalgte begreber, symboler og kunstneriske udtryk med henblik på forståelse af, hvad kristendommen er
• bruge salmer og sange som udtryksform
• samtale om salmer og sange som religiøst udtryk

 

 

 

 

3. forløb - 8.-9. klasse

Delmål

 

 

Livsspørgsmål belyses gennem etiske og filosofiske problemstillinger for at støtte og inspirere eleverne i deres søgen efter et ståsted og udvikling af personlige værdier. I 3. forløb er det væsentligt, at elevernes åbenhed fortsat bevares - en åbenhed i forhold til forskellige tydninger af tilværelsen og den usikre grund, livet udfolder sig på. Der arbejdes parallelt med hovedtanker i kristendommen og ideer fra andre religioner og livsopfattelser. Desuden behandles religionernes indflydelse på menneskers historie, kultur og samfundsliv.

I relation til elevernes egen udvikling udvides dette arbejde til også at omfatte evnen til at skelne mellem religionernes forskellige fremtrædelsesformer og til at forstå religion som noget, der ud over traditionens overlevering kræver personlig stillingtagen og handling.

 

Livsfilosofi og etik

Arbejdet med grundlæggende tilværelsesspørgsmål udvikler sig i dette forløb til at have et mere alment og generelt perspektiv. Det kan være spørgsmål som:

Hvad er meningen med det hele? Hvad er et godt liv? Hvad er lykke? Hvorfor er der så megen krig og lidelse? Findes der en sandhed om livet?

Endvidere behandles emner som

• frihed og angst, skyld og uskyld, autoritetstro og personligt ansvar, kærlighed, seksualitet, tolerance, menneskerettigheder, magt og afmagt, racediskrimination, kunstig virkelighed/virtual reality, bioteknologi, prævention og abort samt dødshjælp
• miljøspørgsmål, naturforvaltning og ressourceudnyttelse 
• menneskesyn set i et religiøst, biologisk, kemisk, antropologisk, økonomisk, teknologisk eller psykologisk perspektiv.

Eksempler hentes fra religionernes verden, dagligdagen, medierne, databaser, elektroniske kommunikationsmidler, filosofien, litteraturen, kunsten og oplevelser i naturen.

 

Bibelske fortællinger

Undervisningen omfatter især

• udvalgte bibelske fortællinger, som understøtter fagets indhold, når der arbejdes med værdier og tydning af tilværelsen
• bibelske motiver og temaer, som de kommer til udtryk i kunst og kultur - især film, litteratur, billedkunst og hverdagsliv.

  

Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng

Undervisningen omfatter især

• baggrunden for folkekirkens opståen, den evangelisk-lutherske kristendom og de kirkelige vækkelser
• folkekirkens rolle i det danske samfund samt kirkens engagement i socialt arbejde - såvel nationalt som internationalt
• større kirkelige retninger som fx den romersk-katolske kirke, den ortodokse kirke eller kristendommen i den tredje verden 
• andre trossamfund, der kendes lokalt, fx baptistkirken, Frelsens Hær, mormoner og Jehovas Vidner
• kristne symboler, som de kommer til udtryk i kunst og kultur
• klassiske og moderne udtryk inden for de forskellige kunstarter.

  

Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser

Undervisningen omfatter især

• udvalgte verdensreligioner som fx islam, jødedommen, østens religioner samt nye religiøse bevægelser. Hovedvægten bør lægges på religionernes centrale forestillinger og nutidige fremtrædelsesform
• værdier af religiøs og religionslignende karakter, der præger tilværelsen i dag - herunder temaer som individualitet og fællesskab, uafhængighed og nødvendighed, materielle goder og åndelige værdier samt relativisme og forpligtethed
• religioners rolle i politik, pædagogik og opdragelse, herunder emner som befolkningstilvækst, ligeværd og autoritet
• temaer som fx gudsopfattelse, livssyn, mytologi, naturreligiøsitet og frelsesforestillinger
• billeder og andre kunstværker, der er inspireret af religiøse grundspørgsmål.

 

 

 

 

Slutmål efter 9. klassetrin

 

 

Livsfilosofi og etik

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• reflektere over grundlæggende tilværelsesspørgsmål og diskutere den religiøse dimension og dens betydning for menneskers livsforståelse
• forstå og forholde sig til religiøst sprog
• vurdere etiske principper og moralsk praksis
• udtrykke sammenhænge mellem forskellige værdigrundlag og tilhørende tydning af tilværelsen
• håndtere mødet mellem forskellige kulturer og religioner
• reflektere over og udtrykke sig om forholdet mellem mennesket og naturen.

  

Bibelske fortællinger

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• udtrykke viden om centrale fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente
• diskutere de bibelske fortællingers sigte og perspektiv og deres tydning af tilværelsen
• gøre rede for bibelske fortællinger og symbolers betydning i kunsten, herunder litteraturen.

 

Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• forholde sig til spørgsmålet om, hvad kristendom er
• gengive hovedtrækkene i kristendommens historie
• vurdere kristendommen og folkekirkens betydning i Danmark
• forholde sig til kirkelige retninger i vor tid
• formulere sig om brug og betydning af kristne symboler og ritualer
• tolke salmer og sange samt benytte dem som udtryksform.

 

Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• gengive udvalgte træk ved nogle af de store verdensreligioner, herunder ligheder og forskelle
• beskrive og forholde sig til udvalgte religiøse sekter og bevægelser
• reflektere over relationer mellem forskellige religioner og samfund
• diskutere og forholde sig til udvalgte temaer inden for forskellige religioner
• forstå brug og betydning af symboler og ritualer i forskellige religioner

FORMÅL

• Eleverne skal lære de grundlæggende matematiske begreber indenfor tal, algebra, geometri, kombinatorik, sandsynlighedsregning og statistik.
• Undervisningen skal tage udgangspunkt i elevernes hverdag/ omverden, sådan at de kan se nytten af at lære matematik og udvikle en naturlig lyst og nysgerrighed over for faget.
• Eleverne skal i takt med deres udvikling og modenhed tilegne sig et matematisk sprog, så de bliver i stand til at udtrykke sig klart, præcist og kritisk om et matematisk problem og dets løsninger.
• Eleverne skal alene eller i samarbejde med andre lære, at der kan være flere veje til løsningen af et problem, og det gælder om at finde den mest hensigtsmæssige. De skal lære at formidle løsningen mundtligt og skriftligt ved hjælp af opstilling af regnestykker, brug af IT og lomme-regner samt grafisk illustration.

 

FORORD TIL UNDERVISNINGSPLAN

Der undervises efter lærebogssystemet: Multi og Kontext.

Vi har valgt de to matematiksystemer, fordi det i høj grad lægger op til , at eleverne skal prøve sig frem, eksperimentere og opdage, at der kan være flere veje frem til et resultat. Det betyder også, at der kan tages større hensyn til den enkelte elev. Desuden benyttes supplerende materialer i form af ekstrabøger, kopiark og konkrete materialer.

Stofmængden i lærebogssystemet er omfattende og består foruden af de obligatoriske emner af emner mere ment som tilbud. Lommeregner og computer benyttes, hvor det er relevant.

Lærerne har metodefrihed og tilrettelægger undervisningen på hver deres måde; men sådan at det lever op til kravene i folkeskolen. I 8. og 9. kl. gives der karakterer, der er indlagt terminsprøver, og eleverne i 9. kl. får mulighed for at gå op til folkeskolens afsluttende prøver.

Skolens slutmål med faget matematik er, at undervisningen skal lede frem mod, at eleverne efter 9. klasse skal være i stand til at gå op til de afsluttende prøver, både de skriftlige og de mundtlige, ligesom i folkeskolen.

For at nå frem til dette mål, arbejder vi med følgende fire områder:

• Tal og algebra
• Geometri
• Matematik i anvendelse
• Kommunikation og problemløsning

 

Delmål

Efter 3. klassetrin

De skal:

• være fortrolige med talområdet op til 10.000.
• kende 10-talssystemet og lære cifrenes position.
• have lært addition og subtraktion med og uden tier-overgang.
• have lært multiplikation via addition.
• begynde at træne de små gange-tabeller.
• kende til brug af decimaltal (i forbindelse med længde, vægt og penge)
• kunne begyndende division.
• kende til stambrøker.
• kunne enkle målestoksforhold.
• kende til omsætning mellem mm, cm, m og km
• kende enkle beregninger med rumfang og areal.
• lave simple funktioner og ligninger
• kunne genkende geometriske figurer (cirkler, trekanter, firkanter og femkanter)
• kunne spejlinger og drejninger
• kombinatorik, sandsynlighedsregning og statistik læres via simple spil.

 

Efter 6. klassetrin

De skal:

• være fortrolige med decimaltal (tiendedele og hundrededele)
• kunne en algoritme for division med to cifre.
• lære forskellen på primtal og sammensatte tal.
• lære kvadrattal.
• lære de negative tal.
• kunne forlænge og forkorte brøker og omsætte det til decimaltal.
• kunne procentregning og afrunding.
• være fortrolige med lommeregneren.
• træne gangetabellerne.
• kende til handelsregning (køb, salg, fortjeneste, tab, overslagsregning)
• lære at bruge regneark.
• Lære koordinatsystemet at kende (koordinatsæt)
• Lære ligninger og lineære funktioner i koordinatsystemet.
• Kunne arbejdstegning og isometrisk tegning. (front- og krydsperspektiv)
• Få dybere kendskab til cirkler (radius og diameter), trekanter, vinkelmåling, vinkelsum, vinkelnavne (spids, stump, ret), forskellige firkantnavne (trapez, parallelogram, rombe) og omkreds- og areal-beregning.
• Have kendskab til sandsynlighedsregning, statistik og økonomi.

  

 

Slutmål

Efter 9. klasse

De skal:

• kunne potensregning, positiv og negativ rod/eksponent.
• kunne kvadratrod (rodtegn, radikand)
• kunne forholdsregning.
• kunne rentesregning.
• kunne handelsregning.
• kunne procentregning (lægge procenter til og trække procenter fra)
• kunne koordinatsystemet (ordnede par)
• kunne løse ligninger og opstille funktioner (både lineære og ikke-lineære funktioner), liniernes hældning, liniernes skæringspunkt med x- og y-aksen.
• kende kvadratregler
• kunne regning med variable
• kunne pythagoras` sætning (katete, hypotenuse)
• kunne trekanters ind- og omskrevne cirkel, midtnormal, median.
• kunne beregne overfladeareal og rumfang af kegle og pyramide og kugle.
• kende til ligedannethed.
• Kunne perspektivtegning: dybdelinje, horisontlinje, forsvindingspunkt, frontperspektiv og krydsperspektiv.
• Kunne statistik: observation, observationssæt, hyppighed, frekvens, summeret hyppighed og frekvens, statistiske deskriptorer (middeltal, typetal, variationsbredde, største- og mindsteværdi, kvartiler), histo-gram, sumkurve, pindediagram, cirkeldiagram.
• Kunne sandsynlighedsregning: udfald, udfaldsrum, hændelse, frekvens.

FORMÅL

Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik. Undervisningen tilstræber, at give dem forudsætninger for en aktiv deltagelse i musiklivet og for selvstændigt at kunne forholde sig til samfundets mangeartede musiktilbud.

Stk. 2. Gennem aktiv og skabende beskæftigelse med musik tilstræbes det, at undervisningen medvirker til elevernes følelsesmæssige og intellektuelle udvikling, udvikling af koncentration og motorik samt øger deres forståelse af sig selv som en del af et fællesskab.

Stk. 3. Undervisningen tilstræber at fremme elevernes forståelse af dansk og udenlandsk musiktradition som en del af kulturlivet, således som den indgår i det aktuelle samfundsliv og i dens historiske perspektiv.

 

FORORD TIL UNDERVISNINGSPLAN

På Stige Friskole undervises der i faget musik fra 0. - 5. klasse. Herudover tilbyder vi musikundervisning som valgfag i 7. - 8. klasse. Musikundervisningen tager sit udgangspunkt i de gældende Fælles Mål. Vi tilstræber at eleverne får mulighed for at opleve, forstå og blive fortrolige med musik som lyttende, som skabende og som udøvende med særlig vægt på det vokale. At eleverne deltager i et musikalsk fællesskab samt stifter bekendtskab med musik i historiske-, kulturelle- og samfundsmæssige perspektiver.

 

På Stige Friskole er musikken en del af det daglige fælles liv igennem morgensamling, kor, temauger,  årets fester og -samlinger.

Desuden har vi på Stige Friskole et godt samarbejde med Odense Musikskole.

Musikundervisningen er sammensat af følgende tre overskrifter:

·          Musikudøvelse

·          Musikalsk skaben

·          Musikforståelse

 

UNDERVISNINGSPLAN SAMT DEL- OG SLUTMÅL

FOR FAGET MUSIK

 

Delmål efter 2. klassetrin

Musikudøvelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• deltage opmærksomt i legende musikalsk udfoldelse
•  følge og holde en puls
• synge med på et repertoire af nye og ældre danske sange og salmer med vægt på børnesange samt årstids- og højtidssange
• fremsige et udvalg af rim og remser
• synge med god intonation i større grupper
• synge efter anvisninger på tempo, toneleje og udtryk
• anvende forskellige musikinstrumenter som ledsagelse til leg og sang
• deltage i sammenspil med enkle rytmiske og melodiske figurer
• deltage i en række sanglege og bevægelseslege.

  

Musikalsk skaben

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• anvende krop, stemme og forhåndenværende klangkilder i skabende musikalsk arbejde
• producere lydillustrationer og klangkulisser over rim, remser, eventyr eller egne fortællinger
• udføre enkle rytmiske improvisationer med ledsagelse af grundpuls
• synge korte melodiske improvisationer med eller uden tekst
• komponere små rim, remser og sange
• deltage i forløb med musik, billeder, bevægelse og dramatisering i fællesskab med andre.

 

 

Musikforståelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• lytte opmærksomt til korte musikstykker, der associerer til noget konkret
• udtrykke oplevelse af musik i ord, billeder og bevægelse
• udtrykke elementer i et musikstykke i leg og dramatisering
• bedømme, hvilken af to toner, der er højest, samt om en tonerække går op eller ned
• kende forskel på puls og rytme
• høre forskel på dur og mol
• anvende notation til rytme og lyd
• genkende klangen af størstedelen af musiklokalets instrumenter
• forstå, at der er forskellige musikgenrer
• forstå, at musik bruges i mange sammenhænge.

 

Slutmål efter 4. klassetrin

Musikudøvelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• deltage opmærksomt og med bevidsthed om egen rolle i fælles musikalsk udfoldelse
• synge et repertoire af nye og ældre danske sange og salmer
• bruge en sangbog og gøre rede for dens opbygning
• synge med god intonation og klang samt tydelig tekstudtale i mindre grupper
• fastholde en enkel over- eller understemme sammen med andre i flerstemmig sang
• deltage i fremførelse af enkelt opbyggede talekorsatser
• anvende musikinstrumenter fra forskellige instrumentgrupper i enkle sammenspilsarrangementer
• anvende et relevant instrument i forbindelse med melodispil
• deltage i sammenspil med varierede modstemmer og rytmer
• spille enkle melodier efter gehør og med støtte af notation
• deltage i en række lettere fællesdanse.

  

Musikalsk skaben

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• anvende krop, stemme, musikinstrumenter og andre klangkilder i skabende musikalsk arbejde
• producere lydillustrationer og klangkulisser over fortællinger, eventyr, digte eller historier
• udføre enkle rytmiske eller melodiske improvisationer som del af et musikalsk forløb
• komponere små melodier med udgangspunkt i sangstemmen, ved hjælp af musikinstrumenter eller på computer
• sammensætte enkle forløb med musik, billeder, bevægelse og dramatisering i fællesskab med andre
• arrangere musikalske forløb sammen med andre.

  

Musikforståelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• lytte opmærksomt til musik med tydelige karakteristika
• udtrykke oplevelse af musik nuanceret og bevidst i ord, billeder og bevægelse
• gøre rede for formforløb og stemning i små musikstykker på baggrund af musikalske elementer som dynamik, klangfarve og motiver
• vurdere relationen mellem tekst og melodi i sange fra det almindelige repertoire
• forstå begreber som frase og motiv, der har tilknytning til melodiopbygning
• kende forskel på melodi og akkompagnement
• anvende de erhvervede musikteoretiske begreber i samtale om musik ved musikudøvelse og musiklytning
• anvende notation som hjælp til at forstå den rytmiske eller melodiske udvikling i en enkelt stemme
• vise kendskab til lyddannelsen på og genkende klangen af et udvalg af musikinstrumenter
• vise kendskab til musikeksempler, som repræsenterer et genre- og stilmæssigt varieret repertoire fra især den vesterlandske musikkultur, og nogle centrale skikkelser med tilknytning til den valgte musik
• samtale om musikkens funktion i forskellige sammenhænge bl.a. ved fester og religiøse handlinger samt i medier.

FORMÅL

Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler tanker, sprog og begreber, som har værdi i det daglige liv.

Elevernes iagttagelser og eksperimenter skal medvirke til, at de udvikler praktiske færdigheder, kreativitet og evne til samarbejde. Undervisningen skal vedligeholde og fremme elevernes glæde ved at beskæftige sig med natur, teknik, livsbetingelser og levevilkår samt deres lyst til at stille spørgsmål og lave undersøgelser.

Hvor det er naturligt, indgår fortællinger om natur og teknik. Gennem disse skabes et fælles rum, hvor eleverne får mulighed for at erkende, at natur og teknik er foranderlige størrelser med både fortid, nutid og fremtid.

Undervisningen skal medvirke til at, eleverne udvikler forståelse af samspillet mellem menneske og natur i deres eget og fremmede samfund samt ansvarlighed over for miljøet som baggrund for engagement og handling.

 

SLUTMÅL    

På Stige Friskole undervises der i natur/teknik fra 2. til 6. klasse. I faget natur/teknik er der fire centrale kundskabs- og færdighedsområder, der danner udgangspunkt for undervisningen:  

Den nære omverden

Den fjerne omverden

Menneskets samspil med naturen

Arbejdsmåder og tankegange

I natur/teknik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en helhed gennem forløbet fra 2. til 6. klasse både i faget natur/teknik, men også natur/teknik indgår i tværgående emner og problemstillinger. Det skal dog bemærkes, at der er tale om vejledende retningslinjer - ikke bindende!

De kundskaber og færdigheder, eleverne opnår gennem natur/teknik, er en del af det naturfaglige fundament, som biologi, fysik/kemi, og geografi bygger videre på. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at

·        undre sig og bruge deres forestillinger og nysgerrighed som udgangspunkt for

·        oplevelser, undersøgelser og eksperimenter i deres nære og fjerne omverden

·        forstå og opleve, hvorledes naturfaglig viden fremkommer som et samspil mellem

·        menneskers iagttagelser, undersøgelser, læsning, tanker og eksperimenter

·        udvikle sprog, faglige begreber og evne til at argumentere, vurdere og reflektere.

 

 

Den nære omverden

 

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

·       beskrive, ordne og anvende viden om materialer og stoffer og deres forskellige egenskaber

·        beskrive og forklare hverdagsfænomener

·        kende lokalområdet og anvende viden herom i andre sammenhænge

·        beskrive planter og dyr, deres livsbetingelser og deres samspil med omgivelserne

·        beskrive vigtige kropsfunktioner og væsentlige faktorer, der påvirker disse

·        anvende viden om forhold, der har betydning for menneskets sundhed

·        gøre rede for de fænomener, der knytter sig til vejret og årstiderne

 

Den fjerne omverden

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

 

·        perspektivere de emner og problemområder, som de kender fra det nære og sætte dem  ind i regionale, globale og universale rammer

·        forholde sig til informationer fra medierne og inddrage dem i deres egen opfattelse af verden

·        redegøre for dyrs, planters og menneskers levevilkår og indbyrdes samspil forskellige steder på jorden

·        anskue fordelingen af land og hav, landskaber, klimazoner og plantebælter som regionale og globale mønstre

·        beskrive og sammenligne vigtige regioner og stater i vores egen og andre verdensdele

·        sammenholde indsigt i solsystemets opbygning og jordens bevægelser med fænomener, de selv har oplevet

·        anvende hovedtræk af jordens og livets udvikling til belysning af naturens mangfoldighed

Mennesket samspil med naturen

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

 

·        færdes i naturen på en hensigtsmæssig og respektfuld måde

·        beskrive eksempler på naturanvendelse og naturbevarelse samt interessemodsætninger knyttet  hertil

·        redegøre for eksempler på, at menneskets forbrug af ressourcer og anvendelse af teknologi påvirker kredsløb i naturen og vurdere, hvilke konsekvenser det har for  planter, dyr og mennesker

·        kende træk af teknologiens historie og anvendelse samt følgevirkninger for planter, dyr og menneskers levevilkår

·        vurdere eksempler på miljøproblemer lokalt og globalt på baggrund af egen indsigt

 

 

Arbejdsmåder og tankegange

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

 

·        formulere relevante spørgsmål og opstille hypoteser

·        planlægge og gennemføre iagttagelser, undersøgelser og eksperimenter

·        vælge og bruge udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven

·        indsamle, ordne og formidle resultater og erfaringer på forskellige måder

·        søge svar med udgangspunkt i førstehåndserfaringer

·        udnytte informationsteknologiens muligheder

 

UNDERVISNINGSPLAN

 

I natur/teknik arbejder eleverne med natur, teknik, livsbetingelser, levevilkår og samspillet herimellem. Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser og eksperimenter. På alle klassetrin kombineres aktiviteterne med eftertanke og overvejelser af mere teoretisk karakter, og begreber som ansvarlighed og engagement står centralt.

 

Indhold i undervisningen

Natur/teknik er første led i skolens samlede naturfagsundervisning. De kundskaber og færdigheder, eleverne opnår gennem natur/teknik, er en del af det naturfaglige fundament, som de andre naturfag bygger videre på fra 7. klasse.

 

De centrale kundskabs- og færdighedsområder er inddelt i fire hovedafsnit: Den nære omverden, den fjerne omverden, menneskets samspil med naturen samt arbejdsmåder og tankegange. Læseplanen uddyber ikke disse forholdsvis detaljerede afsnit, der overordnet angiver indholdet i undervisningen. I øvrigt giver kundskabs- og færdighedsområderne plads til at arbejde med lokalområdets særlige muligheder.

 

Tre af hovedafsnittene, den nære omverden, den fjerne omverden og menneskets samspil med naturen, ses i forhold til:

Natur

Eleverne arbejder med naturens mangfoldighed. Dette omfatter både den levende og ikke-levende natur og samspillet herimellem. Der sammenlignes med andre naturtyper lokalt, nationalt og globalt. Arbejdet ses i sammenhæng med menneskets brug og udnyttelse af naturen.

 

Teknik

Eleverne arbejder med apparater og installationer fra deres egen hverdag. Mere sammensatte tekniske anlæg på fx fabrikker og rensningsanlæg inddrages. Arbejdet omfatter eksempler på samspillet mellem menneske, natur og den teknologiske udvikling. Begrebet »bæredygtig udvikling« indgår i dette samspil.

Livsbetingelser

Eleverne arbejder med livsbetingelser for mennesker, dyr og planter. De mange tilpasninger til forskellige levesteder både i lokalområdet og i de fjernere egne ses i sammenhæng med den historiske proces, som har præget klodens og livets udvikling.

Levevilkår

Eleverne arbejder med levevilkår ud fra eksempler på materielle og ikke-materielle forhold fra hverdagen.

 

Egne levevilkår sættes i forhold til menneskers situation andre steder i verden. Sammenhænge mellem levevilkår, livsstil og menneskets sundhed indgår i arbejdet.  

 

Kriterier for valg af indhold

De enkelte undervisningsforløb tager udgangspunkt i et emne, et spørgsmål eller en bredere problemstilling. Ofte vil lokale, nationale eller globale forhold give inspiration til dette valg. Hvert enkelt planlagt forløb skal omfatte flere forskellige kundskabsområder. »Arbejdsmåder og tankegange« inddrages i ethvert forløb. Der tages hensyn til, at natur, teknik, livsbetingelser og levevilkår sjældent kan ses adskilt fra hinanden. I øvrigt bør der tages hensyn til, at et forløb oftest kræver sammenhængende arbejdsperioder.

Hvert enkelt forløb omfatter derfor et samspil mellem:

• emne, spørgsmål eller problemstilling
• indhold fra de centrale kundskabs- og færdighedsområder
• natur, teknik, livsbetingelser og levevilkår.

  På alle klassetrin skal undervisningen omfatte:

• arbejde i både klassens »laboratorium«, omkring skolen, i nærmiljøet og i naturen
• praktiske, undersøgende og eksperimentelle aktiviteter
• indhold fra både den nære omverden, den fjerne omverden og menneskets samspil med naturen
• etiske overvejelser i relation til menneskets samspil med natur og teknik som grundlag for vurdering og stillingtagen.
• fortællinger fra nær og fjern
• elevernes handlemuligheder i det daglige liv og i relation til menneskets samspil med natur og teknik.

 

I det femårige forløb skal der være en progression i førnævnte kriterier, som er i overensstemmelse med elevernes forskellige erfaringer og færdigheder.

Det er vigtigt at fastslå, at der i det følgende er tale om vejledende emner, der med deres spredning og progression lever op til Fælles Mål og de beskrevne trinmål og slutmål. Det står frit for, at læreren selv tager andre vinkler og emner i brug, men overordnet forventes det, at eleverne efter faserne har kendskab til centrale punkter inden for de forskellige områder. Der skal dog også være plads til, at læreren udnytter egne eller elevernes specielle kompetencer til at arbejde med noget helt andet, hvilket måske betyder en omfangsmæssig nedprioritering af nogle af de nedenfor beskrevne emner. Det er også oplagt, at læreren hele tiden holder sig orienteret omkring og inddrager aktuelle problemstillinger. Vi anser det ligeledes for vigtigt, at eleverne selv lærer at undersøge, eksperimentere, problemformulere, beskrive og præsentere selvvalgte problem-stillinger.

 

Emnerne i det nedenstående er eksempler på emner og progression i forløbet fra 2. til 6. klasse:

 

1. fase 2. KLASSE	2. fase 3.-4. KLASSE	3. fase 5.-6. KLASSE
Årstider	Tid	”Sol, måne og stjerner”
Vejr	Sol og vind	”Vejret her og der”
Vand/Vandhul	Vandets kredsløb/Kanal	Søen/vandløbet/havet Marken   Økosystemer Affald og Genbrug Produktionsgang Ressourcer Forurening Etik: Naturbalance/produktion Bondegård/husdyr ”Vilde” dyr i Danmark
Skoven Haven Træer	By og industri
	Papirfremstilling
Frø og spiring	Spire og gro
Zoologisk have   Kæledyr Krible-Krable	Fugle
Lokalområdet Skolevejen	Danmark og Grønland	Europa og Verden
	Kort og globus	”Det danske landskab”/ Jord/ Sten
Mig selv/ sanserne	Kost og sundhed	Kroppen/anatomi/fysiologi Pubertet
Farver   Luft Kræfter Magnetisme El	Lys og mørke     Flyvning             Lys i klassen           Tema: Verden rundt	Lysets bevægelse og brydning, Lyd, Øje og øre Vindenergi Energi og kræfter   Elektronik og mekanik   Tema: ”Projekter I selv finder på” Kemi

 

DE TRE FASER

Det seksårige forløb opdeles i 3 faser. Ved tilrettelæggelsen tages hensyn til elevernes udviklingstrin og forudsætninger. Beskrivelsen angiver forhold, der er karakteristiske ved hver fase. Eksemplerne angiver et niveau og en bredde, og de skal ses i sammenhæng med de førnævnte kriterier. Eksemplerne er kun tænkt som støtte til lærernes overvejelser og er altså ikke bindende. I alle tre faser inddrages datamaskiner, computer og informationssøgning og -kilder, hvor det er relevant.  

Første fase 2. klasse

Arbejdet foregår hovedsageligt med udgangspunkt i den nære omverden. Undervisningen koncentreres om børnene selv, deres interesser og deres hverdag. Sansning, direkte iagttagelser, enkle undersøgelser og eksperimenter vægtes højt. Indhold fra »den fjerne omverden« og »menneskets samspil med naturen« ses i tæt sammenhæng med elevernes egne oplevelser og erfaringer og omhandler let anskuelige forhold. I arbejdet med miljø/sundhedsemner lægges vægt på optimistiske og livsbekræftende indfaldsvinkler.

 

Forklaringer består overvejende i konstateringer og henvisninger til enkle relationer af typen: »Det er det samme, der sker, når ...«. Forklaringer skal være så enkle, at de kan efterprøves af eleverne selv. Uanset emne skal eleverne arbejde med indhold, som viser, at »verden« i al sin mangfoldighed ikke bare består af isolerede fænomener, men at fænomenerne også hænger sammen. Arbejdet omfatter aktiviteter, hvor kendskab til vigtige navne og nyttige grupper indgår.

 

Eleverne bearbejder iagttagelser, oplevelser og resultater ved hjælp af varierede udtryksformer. Glæden ved at gå på opdagelse, lave forsøg og ved at skabe noget alene eller i fællesskab har en vigtig plads. I valg af indhold og arbejdsform lægges vægt på forhold og synsvinkler, som eleverne selv kan tage stilling til og handle efter.

Eleverne kan fx arbejde med:

• at kende deres kroppe
• at opleve med og bruge sanserne
• at ordne efter forskellige kriterier, fx farve, størrelse, metal/ikke metal
• at fremstille og anvende modeller
• at bo og færdes i lokalområdet
• at opleve og undersøge naturen.

 

2. klasse

Skolevejen, Skoleområdet, "Sanserne", "Årstiderne", "Luft og vand", "Farver", Frø & spiring, Haven, Kæledyr, Zoologisk have, Vejr, Skoven, ”Elektricitet”, Kræfter, Lokalområdet, Mig selv, "Magnetisme", Vandhullet.

 

 

Anden fase 3.-4. klasse

Arbejdet koncentreres fortsat om den nære omverden, men samtidig inddrages hyppigt konkrete forhold fra »den fjerne omverden« og »menneskets samspil med naturen«. Iagttagelser og undersøgelser bliver mere systematiske, og de praktiske forsøg udfordrer i højere grad eleverne på »hånd«, »sprog« og »tanke«. Eleverne arbejder med at sammenstille og modstille iagttagelser og data samt at foretage enkle generaliseringer. Der arbejdes med sammenhænge, som bygger på relationer mellem kendte ting og fænomener.

Undervisningen foregår i klasserummet, i lokalområdet og i naturen, men også på mindre og overskuelige virksomheder.

I undervisningen indgår fagudtryk, navnestof og et begyndende fagsprog. Eleverne udtrykker sig nu i højere grad skriftligt om iagttagelser, undersøgelser, forklaringer og tanker sideløbende med udfoldelse af andre kreative og musiske udtryksformer.

Arbejdet knyttes tættere sammen med spørgsmål, hvor eleverne arbejder med vurdering, stillingtagen og muligheder for handling.

 

Eleverne kan fx arbejde med:

• lokalsamfundet
• at arbejde og skaffe sig daglige fornødenheder
• menneske og sundhed
• vigtige naturfænomener
• enkle kredsløb og sammenhænge i naturen
• Jorden i solsystemet.

 

3. klasse	Lys og mørke, ”Vandet omkring os” (Vandets kredsløb), Kanalen, By og industri, Fugle, Danmark (skolen forærer alle elever et atlas), Papirfremstilling, Krible-krable.
4. klasse	Kost og sundhed ("Sund mad"), Vor klode, "Sol og vind",  (Kortlære/atlaskursus), "Grønland", Søen, Luft og flyvning, "Spirer", Tid, Tema: ”Verden rundt”.

 

 

Tredje fase 5.-6. klasse

Der lægges vægt på, at eleverne får større sammenhæng og perspektiv i deres viden. Den nære omverden, den fjerne omverden og menneskets samspil med naturen opfattes som ligestillede afsnit. I undervisningen indgår mere komplekse forhold og abstrakte modeller, men der arbejdes fortsat med praktiske færdigheder, og oplevelser i natur og nærmiljø prioriteres højt. På baggrund af egne idéer og hypoteser designer og udfører eleverne nu i højere grad eksperimenter, forsøg og undersøgelser. Datamaskinen inddrages til måling og styring, simulering og systematisering af data.

 

Miljøproblemer belyses især gennem arbejdet med interessemodsætninger ved udnyttelsen af natur og naturressourcer. Der arbejdes med problemstillinger, der både er enkle at overskue og alligevel så tilpas almene, at de viser forskellige sider af samspillet mellem menneske og natur. Elevernes handlemuligheder står mere centralt, og etiske og samfundsmæssige overvejelser får større plads i undervisningen.

Eleverne behandler og formidler deres resultater, erfaringer, synspunkter og holdninger på varieret og kreativ måde.

Eleverne kan fx arbejde med:

• affald, genbrug og stofkredsløb
• energi, energiformer og energiforsyning
• vejr, klima og menneske
• naturområder og andre regioner forskellige steder i verden
• Jordens og livets udvikling.

 

5. klasse	”Vejret her og der”, Husdyr/bondegård/ produktion, Vilde dyr i Danmark, ”Sol, måne og stjerner”, ”Det danske land-skab”, Sten, Øjet/Øret - lys og lyd, Elek-tronik, Tema: ”Projekter I selv finder på”.
6. klasse	Europa/Verden, Kroppens anatomi/ fysiologi og forandring, Energi og kræfter, Kemi ("Det er surt" - Syre/ base), Forurening (Vandløb og hav), Økosystemer "Vandhullet" (Etik: Natur-balance), Jord ("Vor smukke jord"), Ressourcer, Affald og genbrug (Etik: Produktion), "Leg med mekanik".

 

LINKS

www.dmi.dk                                                                                                                        Alt om vejr  www.infoguide.dk   Fagenes infoguide. Vælg blandt skolens fag og find hvad du søger. www.emu.dk   Skoleverdenens ’nye’ netportal. www.experimentarium.dk   Eksperimentarium i København. Hjemmesiden inde-holder masse af artikler til bl.a. natur/teknik. http://skoda.emu.dk   Her finder du Polinfo, Dan-bib, Danmarks statistik, DMI, Ordbøger, Faktalink, Forfatterweb og Netpos-ten. Siden kræver pass-word – som de sikkert har på skolen kontor. www.dotbot.dk/klogeaage/index.htm   Kloge Åge er bibliotekernes netguide for børn. Meget enkel at bruge. www.acskive.dk/ols/matematik/tvrfagsys.htm   En søgedatabase til at finde materialer til emner i matematik i matematikbøger. Lavet af Ole Stærkjær, AC-Skive http://www.pd.acskive.dk/information/paedagogik/laseplaner/itsynopsis.htm   Klare mål for IT i fa-gene. Synoptisk sammenstillet. Bestyres af Ole Stærkjær, AC-Skive www.acskive.dk/storyline Artikelsamling, littera-turliste, kursusopslag mv. om storyline. Udarbejdet af AC-konsulent Finn Mosegaard. www.drillepinden.com/ Drilleopgaver fra bladet Matematik http://www.worksheetfactory.com Fremstilling af ’hold kæft opgaver’ ..og diverse lødige matematikopgaver www.worldofescher.com/store/mania.html Tesselationer og selv-følgelig alt om Escher www.bibliotek.dk Her kan du søge i alt hvad der findes på samtlige danske biblioteker af bøger, tidsskrifter, musik, artikler og anmeldelser i aviser og tidsskrifter mm. i de sidste 30 år www.rummet.dk At om rumforskning, satellitter og meget meget mere. www.dr.dk/jagtenpaa  ’Jagten på…’ er 14 tv-udsendelser målrette naturfagsundervisningen i folkeskolen. Her finder du baggrundsviden. www.ing.dk Ingeniørernes nyhedsbrev. Opdateres dagligt med alt inden for naturvidenskab og rumforskning. www.ing.dk/ungeforskere/2002/  Nyhedsside med mange gode indfaldsvinkler til naturfagene. www.eduplace.com/math -vælg ’Brain Teasers’ og du finder lødige grublere til din matematik-undervisning. www.gsk-kif.dk   De officielle udviklings- værktøjer til folkesko-len. Kvalitetsstjernen, spørgeskemaer, eva-lueringsværktøjer mv. www.scientium.com/drmatrix/ Dr. Matrix – Her finder du alt mellem himmel og jord til matematik og natur-fagene. http://www.counton.org/ Hjemmeside for engel-ske matematiklærere i primary scool. Indehol-der bl.a. små matema-tikspil til downloading, matematiske mysterier mv. http://www.webelements.com Netbaseret Periodisk System med et hav af oplysninger om de enkelte stoffer www.nrich.maths.org.uk Cambridge Universitys' Online Maths Club.Bl.a. månedens opg og afd for de yngste www.ex.ac.uk/cimt Universitet i Exeter har denne lødige side med masser af grublere, spil og geometriske opgaver. http:/perso.easynet.fr/~philimar/graphpapeng.htm   Her kan du downloade et lille program til udskrivning af alverdens grafiske papirer - fra mm til nodepapir

FORMÅL

 

• Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen sigter på at udvikle elevernes bevidsthed om tysk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse.
• Undervisningen tilstræber at skabe en ramme for oplevelse, indsigt og samarbejde for eleverne, samt styrker elevernes aktive medvirken. Herved bidrager undervisningen til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling.
• Undervisningen sigter tillige på at give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande og derved at styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur.

 

Forord til undervisningsplan

Eleverne på Stige Friskole begynder på tyskundervisningen i forårssemesteret i 6. klasse. I dette halvår har de 2 timer om ugen. Formålet er at introducere eleverne til det tyske sprog igennem spil, lege, sange og små simple tekster, hvor de oplever ligheder og forskelle på sproget og dets lyde i forhold til det danske sprog. 

Fra 7. klasse er faget et helårsfag og er beskrevet i det følgende.

 

Sprogundervisningen er sammensat af følgende 4 overskrifter:

-         De kommunikative færdigheder

-         Sprog og sprogbrug

-         Sprogtilegnelse

-         Kultur- og samfundsforhold

Disse 4 overskrifter går igen igennem hele forløbet, og er beskrevet nærmere i ”Undervisningens indhold”.

 

Undervisningsplan for faget tysk

 

1. forløb   -   6. og 7. klasse

Kommunikative færdigheder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

·        lytte til og forstå sætninger og udtryk i forbindelse med nære og genkendelige emner, som interesser, fritid, venner, familien og skolen

·        følge med i udvalgte lyd- og billedmedier på tysk om genkendelige emner og danne sig en mening om, hvad det drejer sig om

·        udtrykke sig på tysk, herunder om sig selv, familie, fritid og skole i et enkelt sprog med særlig vægt på spørge- og svarteknikker

·        gengive hovedindholdet i et enkelt sprog af en kort, let tekst

·        præsentere et forberedt emne i et enkelt sprog, bl.a. i form af planche eller rollespil

·        læse og forstå hovedindholdet af sprogligt enkle tekster om almindeligt forekommende emner, evt. med støtte i billeder

·        skrive ord, udtryk og enkle sætninger inden for kendte emner.

  

Sprog og sprogbrug

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

·        udtrykke sig med en forståelig udtale

·        iagttage ligheder mellem tysk og dansk

·        anvende et tilstrækkeligt ordforråd til at kunne forstå og tale om nære og genkendelige emner

·        anvende grundlæggende tyske høfligheds- og omgangsformer

·        afgøre, om noget foregår nu, før eller i fremtiden

·        kende til ordstilling og ordklasser

·        stave enkle ord og udtryk.

  

Sprogtilegnelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

·        anvende enkle kommunikationsstrategier, herunder bede om hjælp til at udtrykke sig og lade kropssprog og mimik understøtte utilstrækkelig mundtlig kommunikation

·        gætte kvalificeret i forbindelse med lytning

·        gætte kvalificeret i forbindelse med læsning

·        anvende computeren til tekstbehandling og kommunikation

·        foretage "ord til ord" opslag i en ordbog

·        anvende et praktisk-musisk udtryk i forbindelse med en fremlæggelse.

 

Kultur- og samfundsforhold

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

·        kende til eksempler på kultur- og levevilkår i Tyskland inden for emner, som bygger på elevernes erfaringsverden

·        sammenligne eksempler på tysk kultur med egen kultur inden for deres erfaringsverden

 

 

2. forløb   -   8. og 9. klasse

Kommunikative færdigheder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

·        forstå hovedindholdet af talt tysk, som det forekommer i forskellige teksttyper om kendte emner fra dagligdagen

·        forstå hovedindholdet af lyd- og billedmedier om kendte emner fra dagligdagen

·        spørge om og udveksle informationer om kendte emner

·        referere og kommentere i et enkelt sprog inden for kendte emner

·        præsentere et forberedt emne, bl.a. i form af rollespil, planche, lyd- og videoproduktion

·        læse og forstå hovedindholdet af tekster inden for forskellige genrer som f.eks. reklamer, noveller, sangtekster og nyhedstekster

·        søge og udnytte enkle informationer fra forskellige medier

·        udtrykke sig skriftligt i et forståeligt sprog.

  

Sprog og sprogbrug

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

·        udtale ord og sætninger, så de er forståelige

·        anvende ligheder mellem tysk og andre sprog

·        anvende et centralt ordforråd inden for nære og genkendelige emner

·        anvende ofte forekommende faste vendinger og kulturbundne udtryk

·        anvende viden om sprogets opbygning, især ordstilling, ordklasser og verbernes former

·        anvende retstavning så præcist, at meningen bliver tilstrækkelig tydelig.

  

Sprogtilegnelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

·        udnytte de muligheder, der er for at anvende tysk uden for skolen

·        anvende kommunikationsstrategier, herunder bede om hjælp til at udtrykke sig og bruge andre ord og vendinger

·        vælge og anvende lyttestrategier i forhold til en situation, herunder lytte efter hovedindhold eller lytte efter væsentlige detaljer

·        vælge og anvende læsestrategier, herunder skimming og skanning

·        anvende it og mediers muligheder i forbindelse med tekstbehandling, kommunikation og informationssøgning

·        anvende ordbøger og grammatiske oversigter hensigtsmæssigt 

·        anvende et praktisk-musisk udtryk i forbindelse med en fremlæggelse

 

Kultur- og samfundsforhold

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

·        anvende en grundlæggende viden om levevilkår, værdier og normer i tysksprogede lande i arbejdet med skønlitteratur, sagprosa og medier

·        drage sammenligninger mellem tysksproget kultur og egen kultur

 

 

Delmål og slutmål i tysk

Fremgår af undervisningsplanen

FORMÅL

Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk samfund.

 Stk. 2. Undervisningen sigter på, at eleverne udvikler historie- og samfundsbevidsthed, kritisk sans og færdighed i at iagttage, analysere og vurdere nationale og internationale samfundsforhold og konflikter. 

Stk. 3. Undervisningen bidrager til, at eleverne på baggrund af et personligt tilegnet værdigrundlag deltager aktivt i samfundsudviklingen. Den enkelte elev skal udvikle ansvarlighed for løsningen af fælles opgaver og erhverve viden om samfundet og dets historiske forudsætninger.

 

FORORD TIL UNDERVISNINGSPLAN

Eleverne beskæftiger sig med relationer mellem mennesker. Det kan være det enkelte menneskes relationer til andre mennesker, men det kan også være relationerne til grupper og fællesskaber. Fagets centrale indhold er menneskets eller gruppens relationer til stat, samfund, kultur og natur, og hvordan disse relationer har udviklet sig.

Faget består af fire kerneområder: menneske og stat, menneske og samfund, menneske og kultur og endelig menneske og natur, og skolens læseplan indeholder emner indenfor disse fire områder. På Stige Friskole er undervisningen tilrettelagt i et forløb fra 8. til 9. klasse.

 

Læseplan for faget samfundsfag

 

Menneske og stat

 

• Danmarks grundlov
• Rettigheder og pligter
• Det politiske system
• Partier og ideologier
• Folketingsvalg
• Mediernes indflydelse på politik
• Politiske mål og midler

  

Slutmål inden for dette område er følgende

 

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at beskrive

·        hovedtræk i grundloven som fundament for det danske demokrati

·        statens rolle som ramme for borgerne, kommunerne og regionerne

·        den danske stats rolle i det internationale samfund

  

Menneske og samfund

·        Kriminalitet og retsvæsen

·        Grupper og identitet

·        Arbejdsmarkedet

·        EU’s rolle nu og i fremtiden

·        FN

·        Menneskerettigheder

  

Slutmål inden for dette område er følgende

 

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

·        beskrive det enkelte menneskes rolle i grupper og fællesskaber

·        kende til unges forhold i Europa

  

Menneske og kultur

·        Kultur (Kanon)

·        Kulturforskelle

·        Dansk kultur

·        Racisme

·        Den flerkulturelle verden

·        Medier og demokrati

·        Public service eller reklame-tv

 

 Slutmål inden for dette område er følgende

 

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at forholde sig til

·        værdier og normer i samspil mellem mennesker

·        globalisering

·        værdier, der ligger til grund for forskellige religioner, normer og livsformer

  

Menneske og natur

·        Miljøpolitik

·        Natursyn

·        Den globale miljøindsats

·        Miljøstrategier

·        Den grønne forbruger

·        Den usikre fremtid

·        Det personlige forbrug

  

Slutmål inden for dette område er følgende

 

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

·        forholde sig til naturen, æstetisk og resursemæssigt

·        reflektere over økologiske problemstillinger lokalt, nationalt og globalt.

·        diskutere forestillingen om menneskets ret til naturen