Politikker

Retningslinjer vedr. deltidspladser

Deltidspladser for forældre på barsels- og forældreorlov

Nyt tilbud til forældre, fra 1. januar 2019

Fra 1. januar 2019 tilbydes deltidspladser til forældre, der afholder barsels- eller forældreorlov. En deltidsplads er fastlagt til 30 timer om ugen, og forældrebetalingen nedsættes til en lavere takst i perioden.

Hvem kan benytte tilbuddet?

Muligheden for deltidspladser gælder i den periode én eller begge forældre afholder fuldt eller delvist fravær efter barselsloven. Ligeledes har forældre mulighed for en deltidsplads, hvis de modtager barselsdagpenge efter §§20-23 i barselsloven.

Hvis forældrenes fravær afbrydes i en periode på mere end fem uger eller på anden vis ophører, bortfalder retten til en deltidsplads.

Forældre skal som minimum afholde fravær svarende til syv timer om ugen, for at kunne tilbydes en deltidsplads.

Retningslinjer

Deltidspladser i et privat dagtilbud skal påbegyndes d. 1. i en måned og ophøre den sidste hverdag i den måned hvor forældrenes ret til fravær udløber.

Forældrene ansøger om deltidspladsen ved Pladsanvisningen via kommunens hjemmeside. Der skal forventes to måneders behandlingstid, før pladsen kan træde i kraft.

 Forældrene har pligt til at varsle kommunen om planlagte afbrydelser af fraværsperioden eller om fraværets ophør, senest to måneder før afbrydelsen påbegyndes, eller fraværsperioden ophører.

Kommunen skal varsle det private dagtilbud om påbegyndelse, ændring eller ophør af deltidspladsen senest én måned før deltidspladsen træder i kraft.

Såfremt barnet benytter dagtilbuddet mere end 30 timer ugentligt, skal ledelsen i det private dagtilbud advisere Pladsanvisningen herom og barnets plads ændres til en fuldtidsplads.

Tidsmæssig placering

Deltidspladsen er som udgangspunkt i tidsrummet 9-15. Ved særlige pædagogiske forløb og aktiviteter kan der ændres i placering af de ugentlige 30 timer. Dette aftales med afdelingslederen.

Mad og måltids politik

Stige friskoles børnehave. 2021

  • Politikken skal beskrive hvordan vi ser vores måltider i børnehaven som et læringsmiljø og hvad vi vil pædagogisk under måltiderne. Måltidet er meget mere end den mad vi spiser.
  • Politikken skal give inspiration og anbefalinger til sund og nærende kost i madpakkerne. Samt give et praktisk overblik over vores måltider i børnehaven.
  • Politikken skal beskrive de retningslinjer vi har for afholdelse af fødselsdage samt maddage i børnehaven.

Måltidet som læringsmiljø

SMTTE Det pædagogiske måltid

Sammenhæng:

I Stige friskoles børnehave mener vi, at børn udvikler sig hele tiden og igennem alle de forskellige sammenhænge og relationer de deltager i i løbet af en dag. Derfor har vi valgt at sætte fokus på måltidet som læringsrum.

I denne beskrivelse vil vi komme ind på hvordan vi ønsker at arbejde pædagogisk med børnene i de forskellige spisesituationer vi har i løbet af dagen i børnehaven og på hvordan vi ønsker at vore måltider skal struktureres.

Mål:

  • At skabe et læringsrum hvor vi kan støtte børnenes dannelse, sanselighed, selvtillid og selvhjulpenhed.
  • At Måltidet bliver et tidspunkt på dagen hvor der er en stor grad af nærvær for den gruppe man sidder sammen med og spiser, så alle børn oplever at blive set og hørt. Samt et tidspunkt hvor der er mulighed for ro og genkendelighed.
  • At måltiderne kan danne en ramme om det sproglige og fordybende pædagogiske arbejde ud fra et aldersopdelt perspektiv.
  • At måltidssituationerne giver mulighed for at styrke relationerne og fællesskabet i børnegrupperne.

Tiltag:

  • Vi arbejder ud fra en Pippi langstrømpe/Emma gad tankegang under måltiderne, hvilket betyder at vi forsøger at skabe en balance mellem Nysgerrighed/sanselighed og gode måltidsvaner.
  • Vi lader som udgangspunkt børnene selv styre deres madpakker, så de får ejerskab til dem. Det mener vi er med til at styrke deres selvtillid og deres selvhjulpenhed. (Hvis der er særlige kost mæssige hensyn, kan der laves en handleplan omkring kosten for det enkelte barn i samarbejde med praktiserende læge, og/eller sundhedsplejerske) Og vi er altid åbne for dialog omkring bekymringer.
  • Vi har delt børnene op i mindre grupper, med en fast voksen. Hvilket er med til at skabe ro og forudsigelighed, og skaber mulighed for at tilpasse læringen børnenes alder.
  • Den voksne har fokus på børnene i den gruppe man spiser med. Og er for så vidt muligt nærværende og stationær under hele måltidet.
  • Under måltidet bliver børnene støttet i at lytte til andre, vente på tur. og selv komme på banen.
  • Vi bruger nogle gange timer til at skabe ro under måltidet
  • Vi har forskellige strukturerede aktiviteter under måltiderne. Som f.eks at børnene får lov at fortælle om det samme emne på skift. Vi kan også synge eller sige rim og remser med børnene.
  • Vi har førskoleaktiviteter for de største børn inden vi går i gang med selve måltidet, på faste dage.
  • Vi har aldersopdelt børnene under måltiderne, For at støtte op om fællesskabet i de grupper de kommer til at følges med videre op i skolen.
  • Vi læser alderssvarende bøger op for børnene.
  • Vi venter med at spise til alle har sat sig og der er sagt værsgo.
  • Vi har faste pladser som skifter løbende. På den måde hjælper vi børnene til at få nye relationer på tværs af børnegruppen. Og det giver også børnene forudsigelighed i måltidssituationen.
  • Vi er nysgerrige og læsningsorienterede i stedet for begrænsende overfor de børn der har en urolig adfærd under måltidet.
  • Vi arbejder med materialet Den magiske madkasse med vores ældste gruppe. Materialet indeholder aktiviteter og lege, der kan hjælpe børn med at udvikle sig i forhold til mad, fællesskab og evnen til at klare sig selv i spisesituationer.

Tegn:

  • At børnene begynder at følge den struktur vi har lagt ned over måltidet på egen hånd.
  • At børnene begynder at danne nye relationer.
  • At børnene begynder at efterspørge nogen af de rutiner vi har i måltidet.
  • At børnene begynder at være deltagende i den fælles samtale der er omkring bordet.
  • At børnene begynder at række hånden op og vente med at tale til det er deres tur.
  • At børnene begynder at følge en fælles struktur og dagsorden, F.eks. at lytte aktivt til højtlæsning.
  • At børnene begynder at få en tættere relation til den faste voksen i deres gruppe.
  • At børnene begynder at referere til ting der er foregået eller blevet talt om under måltidet.
  • At børnene ønsker at deltage i måltidssituationerne, og oplever det som en hyggelig tid på dagen.

Evaluering: Der evalueres hvert år på personalemøde. Førte gang marts 2021

Der er foretaget en evaluering af vores SMTTE på baggrund af børne interviews. Vi har besluttet ud fra det, at holde fast i vores nuværende struktur, da det er mange af de ting børnene peger på at de er glade for. Især højtlæsning, og ur. Men også øve, skole er de glade for.

Vi har desuden udvidet vores tiltag på baggrund af den foretagede evaluering, med et nyt, som går på at være mere nysgerrige på børnenes bevæggrunde for evt. forstyrrende eller urolig adfærd under spisning.

Desuden er der foregået en evaluering med forældrerådet, på forældrerådsmøde d. 14 juni 2021

Næste evaluering marts 2022

Kilder til udarbejdelse af SMTTE:

  • Fødevarestyrelsens guide til daginstitutionen for rammer om det gode måltid.

https://altomkost.dk/materialer/publikation/pub/hent-fil/publication/foedevarestyrelsens-guide-til-rammer-om-det-gode-maaltid-i-daginstitutionen/

  • BØRNEHØJDE – en faglig podcast om pædagogik og læreplan.

https://emu.dk/dagtilbud/podcast/boernehoejde-en-faglig-podcast-om-paedagogik-og-laereplan-nye-afsnit

Praktisk overblik over måltider med inspiration og anbefalinger fra børnehaven til sund kost.

Morgenmad:

Vi serverer morgenmad i børnehaven indtil kl. 7.15

Morgenmaden består af mælk, havregryn, Cornflakes, kokosdrys, og udskåret frugt.

Vi forventer at de børn der kommer efter 7.15, har spist morgenmad hjemmefra.

Frugt:

Børnene medbringer deres egen frugt i en frugtpose. Evt. skåret ud alt efter alder og humør. Vi har frugt samling kl. 9

Frokost:

Alle medbringer en sund og varieret madpakke hver dag. Vi anbefaler at madpakken som udgangspunkt består af noget brød helst rugbrød eller fuldkornsbrød. Noget grønt, det kan være agurk, tomater, rød peber osv. Og noget pålæg som kan være kylling, kød, fisk æg eller ost. Madpakken kan også indeholde frugt, men gerne i begrænsede mængder, da de også får frugt kl. 9.00

Ønsker i at sende myslibar, figenstang osv. med, anbefaler vi at det også er i begrænsede mængder, og husk at for åbne alt i emballage så børnene selv kan tilgå madpakken.

Vi spiser kl. 11 og vi serverer et glas mælk til.

Eftermiddagsmad:

Børnene medbringer eftermiddagsmad hver dag. Her anbefaler vi også rugbrød, eller andet fuldkornsbrød. F.eks. bananpandekager eller fuldkornsboller. Og frugt og grønt som tilbehør.

Vi anbefaler ikke yoghurt, koldskål eller lignende, da disse produkter ofte indeholder sukker og de ofte er svære for børnene selv at håndtere. Vil man gerne sende syrnede mælkeprodukter med alligevel. Ser vi gerne, at det er i en bøtte børnene selv kan åbne. Og at man følger fødevarestyrelsens anbefalinger om lavt sukker og fedt indhold.

Vi spiser eftermiddagsmad kl. 14.00

Hver fredag serverer børnehaven eftermiddagsmad som også kommer til at være tilrettelagt efter fødevarestyrelsens officielle kostråd.

Kilder til udarbejdelse af vejledninger, anbefalinger og retningslinjer:

De officielle kostråd fra fødevarestyrelsen.

https://altomkost.dk/raad-og-anbefalinger/de-officielle-kostraad-godt-for-sundhed-og-klima/

Gi madpakken en hånd fra fødevarestyrelsen.

https://altomkost.dk/materialer/publikation/pub/hent-fil/publication/gimadpakken-en-haand/

Retningslinjer for afholdelse af fødselsdage og maddage

Fødselsdage:

Når der er fødselsdag, må man gerne få lidt lækkert, og for børnene er det ofte en stor del af fødselsdagen at man må bestemme hvad man gerne vil have at spise. Derfor ønsker personalet at lægge det ud til den enkelte familie at bestemme menuen ved afholdelse af fødselsdage.

Hvis man ønsker at afholde fødselsdag i børnehaven, holder vi det kl. 9.00 istedetfor frugt. Man medbringer mad til hele børnehaven.

Maddage:

Børnehaven arrangerer 10 maddage i løbet af året.

De ligger som regel den første tirsdag i måneden.

I Stige friskoles børnehave ønsker vi at tage udgangspunkt i de nye officielle kostråd udarbejdet af fødevarestyrelsen, som både er gode for sundheden og for klimaet når vi planlægger menuen på vores maddage.

Maddagene vil som regel foregå over bål, og vi vil inddrage børnene i menuen, forberedelsen og tilberedningen af maden.

Vores påskefrokost og vores julefrokost. Er smør selv dage. Her er der fokus på traditioner og hygge.

Social inklusion

I Friskolens Børnehave er vi bevidste om, at arbejde med social inklusion i vores hverdag med børnene.

Den røde tråd i vores pædagogik er bl.a., at vi lægger stor vægt på anerkendelse, sprog og deltagelse.

Vi arbejder med en anerkendende tilgang til børnene, der betyder, at de bliver set, mødt, hørt og forstået i den sociale deltagelse. Vi inddrager sproget i hverdagen, så vi gennem dette viser forståelse og nysgerrighed overfor barnet, og forsøger at sætte os i barnets sted – at vi gennem vores sprog er skabende og handlende, og via kommunikation med børnene kan skabe en ny historie. Ligeledes ønsker vi, at børnene er deltagende, men vi er dog opmærksomme på, at det kan være svært for nogle børn i nogle sammenhænge – vi er derfor reflekterende og har øje for, hvordan det enkelte barn deltager, og om der sker en kvalitativ udvikling i deltagelsen.

Vi har skabt en kultur her i Friskolens Børnehave, hvor vi omtaler børnene positivt og møder dem anerkendende.

Børn med særlige behov

Sammenhæng: 

Børn der har brug for ekstra ordinært støtte og særlig opmærksomhed, kan f.eks. være børn i sorg pga. dødsfald, skilsmisse eller lignende. Det kan være sprogbørn, børn der har brug for udsættelse af skolestart, udad reagerende børn, sensitive børn, motorisk svage børn, tosprogede børn m.fl.

Når vi møder et barn, der af den ene eller anden årsag har det svært, tager vi hånd om de udfordringer barnet har.

Mål:

At barnet til trods for sine problematikker bliver inkluderet i børnegruppen, og får den nødvendige hjælp og støtte, til at kunne begå sig socialt, motorisk, følelsesmæssigt, sprogligt, mm.

Tiltag:

På et personalemøde drøfter vi barnets udfordringer og behov.

Indkalder forældrene til en samtale.

Indhenter diverse relevant materiale fra f.eks. nettet, litteratur og fag personer.

Laver særlige iagttagelser på barnet.

Indkalder til forældresamtale med henblik på det videre forløb.

Laver de nødvendige indstillinger til f.eks. Talepædagog, Fysioterapeut, Psykolog, Ergoterapeut, m.fl.

Laver handlingsplaner.

Henviser til Familiehuset i Tarup

Tegn:

Barnet er i trivsel.

Der sker synlige fremskridt.

Evaluering:

Daglig kommunikation.

Evaluering på personalemøder.

Forældresamtaler.