Læringsmiljøbeskrivelser
I Børnehaven arbejder vi med udvikling, trivsel og læring i løbet af hele dagen i forskellige læringsmiljøer.
Læringsmiljøerne kan være i form af planlagte voksenstyrede aktiviteter, rutinesituationer, eller børnenes egeninitierede leg.
Planlægningen af læringsmiljøerne bygger på pædagogiske og didaktiske overvejelser, som indeholder erfaringer/data fra tidligere læringsmiljøer, pædagogiske teorier samt input fra forældregruppen.
Skolens værdigrundlag FLOT (Fællesskab, Læring, Ordentlighed og Trivsel) og den nye styrkede læreplan fungerer som den overordnede ramme for læringsmiljøerne.
Indkøring af nye børn
SMTTE
Indkøring af nye børn - August 2021
Sammenhæng (hvorfor skal der arbejdes med dette)
I Stige Friskoles børnehave får vi løbende nye børn. Vi ønsker at det nye barn og forældrene får den bedst mulige overgang fra dagpleje/vuggestue til vores Børnehave.
Mål (hvad ønsker vi at opnå)
- Trygge børn og forældre
- Børn der forholdsvis hurtigt lærer børnehavens rutiner og kan deltage i måltider og aktiviteter målrettet rød.
- Børn der danner relationer med andre børn og voksne.
- En forudsigelig opstart for familierne
Tiltag (Hvad skal der gøre for at nå målet)
- Fast voksen på rød gruppe.
- Opringning af afdelingsleder inden start
- Overleverings/opstartssamtale med kontaktvoksen ved besøg i børnehaven inden opstart.
- samarbejde med lokale dagplejere samt vuggestuer.- se SMTTE
- Personalet har lavet garderobe og gjort klar på badeværelset inden start.
- Forældrene modtager velkomstbrev, samt en folder med praktisk information.
- Billeder lagt op (på facebook)af nyt barn når de er startet, så er gamle forældre også opmærksomme på den nye familie.
- tremåneders samtale med kontakt voksen ca. efter 3 måneder.
- Tydelighed omkring måltiderne/aktiviteterne: hvor skal barnet sidde, hvad skal barnet have med.
- Aktiviteter kun for rød gruppe, eksempelvis i form af læringsgrupper. Med fokus på relationsdannelse.
- Kontaktvoksen trækker ind med en lille gruppe på barnets første dag.
- Tegn (hvilke tegn skal vi se for at have opnået målet)
- At børnene begynder at danne relationer til børn og voksne.
- At børnene begynder at følge vores rutiner.
- At nye forældre går i dialog med personalet omkring deres barn.
- At børnene begynder at deltage aktivt i hverdagen
- At børnene er glade, trives og udvikler sig.
- At børnene begynder at udvise selvstændighed.
Evaluering
- Vi evaluerer en gang om året
- Hvilken ny indsigt har vi fået og giver det anledning til ny indsats/mål?
- Data: feedback fra forældre, iagttagelse,
- Evaluering 2022: vi gennemgår den feedback vi har fået fra forældrene. det generelle billede er at de nye forældre føler sig velkommen, og godt informeret. De oplever personalet som nærværende. og er trygge ved de voksne. De forældre der allerede er i huset, skal også have alt den samme information som helt nye forældre.
- Næste evaluering November 2022
- Vi har evalueret nov 2022.- Og rettet til. det generelle indtryk er at forældrene er tilfredse med opstarten i børnehaven.
- næste evaluering 2023
Læringsgrupper
Læringsgrupper
Læringsmiljø i de aldersopdelte grupper Rød, Gul og Grøn hver fredag.
Sammenhæng:
Hver fredag formiddag har vi valgt at sætte tid af til, at børnene er i deres aldersopdelte grupper (Rød, Gul og Grøn). De kommer til at være sammen med deres kontakt voksen Steffen/Pernille på grøn, Camilla på gul og Leila/Helene på Rød) og det kommer til at foregå i tidsrummet 9-10 enten på stuerne eller udenfor.
Denne aktivitet kalder vi læringsgrupper.
Mål:
1: at styrke børnefællesskabet i de aldersopdelte grupper.
2: at give mulighed for fordybelses aktiviteter som er tilrettelagt til gruppernes udviklingsniveau
3: at der arbejdes med relations dannelsen i grupperne og imellem de voksne og deres kontaktbørn.
4: At der bliver mulighed for at tilgodese de enkelte børns individuelle behov og udvikling.
Tiltag:
- Vi deler grupperne op i farverne rød, gul og grøn hver fredag formiddag imellem 9-10
- De faste voksne er sammen med deres gruppe i dette tidsrum.
- Den voksne planlægger selv hvad der laves i læringsgrupperne ud fra deres vurdering af hvad der er brug for at styrke i forhold til gruppens og de enkelte børns trivsel, udvikling og læring.
- I dette tidsrum udgår vores positioneringsfunktioner, da hver Gruppe er sammen med deres egen voksen.
- Pernille / Helene er flyver
Tegn:
At børnene begynder at få et stærkere fællesskab i de aldersopdelte grupper
At børnene begynder at få en tættere relation til deres kontaktvoksen.
At de voksne begynder at få et bredere blik for deres egen gruppe.
At børnene begynder at glæde sig til læringsgruppe tid
At børnene begynder at udvikle nye kompetencer.
Evaluering:
Vi evaluerer indsatsen til marts 2022
Ud fra iagttagelser og inklusions fortællinger og evt. børnemosaikker
Mad og måltids politik
Stige friskoles børnehave. 2021
- Politikken skal beskrive hvordan vi ser vores måltider i børnehaven som et læringsmiljø og hvad vi vil pædagogisk under måltiderne. Måltidet er meget mere end den mad vi spiser.
- Politikken skal give inspiration og anbefalinger til sund og nærende kost i madpakkerne. Samt give et praktisk overblik over vores måltider i børnehaven.
- Politikken skal beskrive de retningslinjer vi har for afholdelse af fødselsdage samt maddage i børnehaven.
Måltidet som læringsmiljø
SMTTE Det pædagogiske måltid
Sammenhæng:
I Stige friskoles børnehave mener vi, at børn udvikler sig hele tiden og igennem alle de forskellige sammenhænge og relationer de deltager i i løbet af en dag. Derfor har vi valgt at sætte fokus på måltidet som læringsrum.
I denne beskrivelse vil vi komme ind på hvordan vi ønsker at arbejde pædagogisk med børnene i de forskellige spisesituationer vi har i løbet af dagen i børnehaven og på hvordan vi ønsker at vore måltider skal struktureres.
Mål:
- At skabe et læringsrum hvor vi kan støtte børnenes dannelse, sanselighed, selvtillid og selvhjulpenhed.
- At Måltidet bliver et tidspunkt på dagen hvor der er en stor grad af nærvær for den gruppe man sidder sammen med og spiser, så alle børn oplever at blive set og hørt. Samt et tidspunkt hvor der er mulighed for ro og genkendelighed.
- At måltiderne kan danne en ramme om det sproglige og fordybende pædagogiske arbejde ud fra et aldersopdelt perspektiv.
- At måltidssituationerne giver mulighed for at styrke relationerne og fællesskabet i børnegrupperne.
Tiltag:
- Vi forsøger at skabe en balance mellem Nysgerrighed/sanselighed og gode måltidsvaner.
- Vi tager hensyn til barnets alder og zonen for nærmeste udvikling.
- Vi lader som udgangspunkt børnene selv styre deres madpakker, så de får ejerskab til dem. Det mener vi er med til at styrke deres selvtillid og deres selvhjulpenhed.
- Vi har delt børnene op i mindre grupper, med en fast voksen. Hvilket er med til at skabe ro og forudsigelighed, og skaber mulighed for at tilpasse læringen børnenes alder.
- Den voksne har fokus på børnene i den gruppe man spiser med. Og er for så vidt muligt nærværende og stationær under hele måltidet.
- Under måltidet bliver børnene støttet i at lytte til andre, vente på tur. og selv komme på banen.
- Vi bruger nogle gange timer til at skabe ro under måltidet
- Vi har forskellige strukturerede aktiviteter under måltiderne. Som f.eks at børnene får lov at fortælle om det samme emne på skift.
- Ved frokost madpakkerne har vi aldersopdelt børnene, For at støtte op om fællesskabet i de grupper de kommer til at følges med videre op i skolen. Vi prioriterer to voksne på hver gruppe.
- Vi laver alderssvarende sproglige aktiviteter, som fortælling, læsning mm.
- Vi venter med at spise til alle har sat sig og der er sagt værsgo.
- Vi har faste pladser som skifter løbende. På den måde hjælper vi børnene til at få nye relationer på tværs af børnegruppen. Og det giver også børnene forudsigelighed i måltidssituationen.
- Vi er nysgerrige og løsningsorienterede i stedet for begrænsende overfor de børn der har en urolig adfærd under måltidet.
- Ved eftermiddagsmaden, sidder vi i mindre grupper, med en voksen ved hvert bord.
- Tegn:
- At børnene begynder at følge den struktur vi har lagt ned over måltidet på egen hånd.
- At børnene begynder at danne nye relationer.
- At børnene begynder at efterspørge nogen af de rutiner vi har i måltidet.
- At børnene begynder at være deltagende i den fælles samtale der er omkring bordet.
- At børnene begynder at række hånden op og vente med at tale til det er deres tur.
- At børnene begynder at følge en fælles struktur og dagsorden, F.eks. at lytte aktivt til højtlæsning.
- At børnene begynder at få en tættere relation til den faste voksen i deres gruppe.
- At børnene begynder at referere til ting der er foregået eller blevet talt om under måltidet.
- At børnene ønsker at deltage i måltidssituationerne, og oplever det som en hyggelig tid på dagen.
Evaluering: Der evalueres hvert år på personalemøde. Førte gang marts 2021
Der er foretaget en evaluering af vores SMTTE på baggrund af børne interviews. Vi har besluttet ud fra det, at holde fast i vores nuværende struktur, da det er mange af de ting børnene peger på at de er glade for. Især højtlæsning, og ur. Men også øve, skole er de glade for.
Vi har desuden udvidet vores tiltag på baggrund af den foretagede evaluering, med et nyt, som går på at være mere nysgerrige på børnenes bevæggrunde for evt. forstyrrende eller urolig adfærd under spisning.
Desuden er der foregået en evaluering med forældrerådet, på forældrerådsmøde d. 14 juni 2021
Næste evaluering september 2022
SMTTEN er evalueret 3.10 - 2022 Vi har rettet den til og slettet nogle tiltag vi ikke bruger mere.
Evalueret og rettet oktober 2023.
Kilder til udarbejdelse af SMTTE:
- Fødevarestyrelsens guide til daginstitutionen for rammer om det gode måltid.
- BØRNEHØJDE – en faglig podcast om pædagogik og læreplan.
Praktisk overblik over måltider med inspiration og anbefalinger fra børnehaven til sund kost.
Morgenmad:
Vi serverer morgenmad i børnehaven indtil kl. 7.15
Morgenmaden består af mælk, havregryn, Cornflakes, kokosdrys, og udskåret frugt.
Hvis man ønsker at medbringe sin egen morgenmad, anbefaler vi at man også her følger de officielle kostråd.
Og denne skal man også spise inden 7.15
Frugt:
Børnene medbringer deres egen formiddagsmad i en frugtpose. Vi har samling kl. 9
Det kunne være frugt, groft brød, nødder, Grøntsager.
Frokost:
Alle medbringer en sund og varieret madpakke hver dag. Vi anbefaler at madpakken som udgangspunkt består af noget brød helst rugbrød eller fuldkornsbrød. Noget grønt, det kan være agurk, tomater, rød peber osv. Og noget pålæg som kan være kylling, kød, fisk æg eller ost. Madpakken kan også indeholde frugt, men gerne i begrænsede mængder.
Ønsker i at sende myslibar, figenstang, ostehaps, salamier osv. med, anbefaler vi at det også er i begrænsede mængder, og husk at for åbne alt i emballage så børnene selv kan tilgå madpakken.
Vi ser gerne at emballagen minimeres så vidt muligt. Og helst undgå sølvpapir.
Vi spiser kl. 11.
Eftermiddagsmad:
Børnene medbringer eftermiddagsmad hver dag. Undtagen fredag, hvor børnehaven laver det.
Her anbefaler vi også rugbrød, eller andet fuldkornsbrød. F.eks. bananpandekager eller fuldkornsboller. Og frugt og grønt som tilbehør.
Vi anbefaler ikke yoghurt, koldskål eller lignende, da disse produkter ofte indeholder sukker og de ofte er svære for børnene selv at håndtere. Vil man gerne sende syrnede mælkeprodukter med alligevel. Ser vi gerne, at det er i en bøtte børnene selv kan åbne. Og at man følger fødevarestyrelsens anbefalinger om lavt sukker og fedt indhold.
Vi spiser eftermiddagsmad kl. 14.00
Hver fredag serverer børnehaven eftermiddagsmad som også kommer til at være tilrettelagt efter fødevarestyrelsens officielle kostråd.
Kilder til udarbejdelse af vejledninger, anbefalinger og retningslinjer:
De officielle kostråd fra fødevarestyrelsen.
https://altomkost.dk/raad-og-anbefalinger/de-officielle-kostraad-godt-for-sundhed-og-klima/
Gi madpakken en hånd fra fødevarestyrelsen.
https://altomkost.dk/materialer/publikation/pub/hent-fil/publication/gimadpakken-en-haand/
Retningslinjer for afholdelse af fødselsdage og maddage
Fødselsdage:
Når der er fødselsdag, må man gerne få lidt lækkert, og for børnene er det ofte en stor del af fødselsdagen at man må bestemme hvad man gerne vil have at spise. Derfor ønsker personalet at lægge det ud til den enkelte familie at bestemme menuen ved afholdelse af fødselsdage.
Hvis man ønsker at afholde fødselsdag i børnehaven, holder vi det kl. 9.00.for hele børnehaven.
Man har en ting med man deler ud.
Alle børnene har deres egen formiddagsmad med, som vi spiser først.
Maddage:
Børnehaven arrangerer 10 maddage i løbet af året.
De ligger som regel den første tirsdag i måneden.
I Stige friskoles børnehave ønsker vi at tage udgangspunkt i de nye officielle kostråd udarbejdet af fødevarestyrelsen, som både er gode for sundheden og for klimaet når vi planlægger menuen på vores maddage.
Maddagene vil som regel foregå over bål, og vi vil inddrage børnene i menuen, forberedelsen og tilberedningen af maden.
Vores påskefrokost og vores julefrokost. Er det rugbrød. Her er der fokus på traditioner og hygge.
Sprog i Stige friskoles børnehave
SMTTE SPROG APRIL 2021
Sammenhæng:
Vi har valgt at et af vores fokuspunkter i den nye styrkede læreplan er ”SPROG”. Sprog er en grundlæggende del af barnets udvikling til at kommunikere med andre og til at forstå omverden.
Mål:
- Styrke alle børns sproglige kompetencer.
- Styrke vores sproglige pædagogiske arbejde i børnehaven og sikre alle børns deltagelsesmuligheder
- Synliggøre ”sprog” mere i børnehaven
- Styrke de børn som har sproglige udfordringer
Tiltag:
- I både det formelle og det uformelle rum bliver der arbejdet med sprog. Vi tænker det ind i alle vores læringsmiljøer. Både i børnenes egeninitierede leg, i rutinerne og i planlagte aktiviteter
- Camilla vil gå fra de mandage (når det er muligt) med en mindre gruppe børn –dem som har brug for styrke deres sproglige kompetencer og sociale udvikling. I gruppen vil der blive lavet forskellige sproglige tiltag/aktiviteter (dialogisk læsning, spille spil, rim og remser)
- Fokus på de små fællesskaber, da forskning viser at børn udtrykker sig/bruger sproget i langt højere grad børn i mellem via dialog
- Tematisk sprogarbejde (fx kroppen, skoven m.v.), at vi arbejder med et udvalgt sprogligt område med afsæt i et tema.
- Opsætning af sproglige billeder på legepladsen, som vil indbyde til dialog
- Fokus på sproget via sang og musik og gentagelser.
- Fokus på visualisering til understøttelse af børnenes sproglige udvikling.
- På baggrund af vores evaluering i forhold til vores kommunikative kompetencer, vil vi indføre et nyt tiltag hvor vi har fokus på at gå i dialog med børnene i de rum hvor tiden og roen er der. Øve turtagning, give hinanden tid, øve os i at lytte og have tålmodighed.
Tegn:
- at børnene begynder at efterspørge sprog-aktiviteterne
- at børnene begynder øge deres ordforråd og sproglige forståelse
- at børnene begynder at danne nye relationer og opsøge nye relationer
- at børnene begynder at lege med sproget, synger og siger rim og remser
- At børnene begynder at bruge de visuelle ting vi hænger op.
Evaluering:
Vi evaluerer på p-mødet. Camilla laver børneinterview i august
Evaluering d 7.4 – 2022
Vi har kigget på vores samlede score inde på vores sprogvurderinger. Her kan vi se, at vi i gennemsnit ligger fint under generel indsats både i forhold til ordforråd og i forhold til sprogforståelse, men at vi ligger lidt lavt i forhold til kommunikative kompetencer.
Børne interview: Vi kan se i vores interviews, at de røde skal præsenteres mere for rim og remser og sprogstimulering fra de starter. Vi vil gerne arbejde med at vi vil lave nogle flere fordybelsessteder. Børnene kender i interviewene ikke nogen sange, så vi vil have mere fokus på at synge. Og gentage sange
Garderoben som læringsmiljø.
Sammenhæng:
I Stige friskoles børnehave, vil vi gerne have opmærksomhed på at garderobesituationen bliver hyggelig og rolig for børnene.
Vi vil skabe en kultur, hvor der er tid til den enkelte, og hvor vi lægger stor vægt på selvhjulpenhed. samt et makker system, hvor børnene hjælper hinanden for at styrke børnefællesskabet.
Vi vil gøre et til tider kaotisk rum, til et nyttigt læringsrum.
Mål:
- Ro og opmærksomhed
- tid til den enkelte
- højere grad af selvhjulpenhed
- børn der hjælper hinanden.
- Mindre stresset miljø
Tiltag:
- Personalet opfordrer til ro og mere hygge
- Personalet opfordrer børnene til at hjælpe hinanden
- Personalet sætter ord på vejr og tøj.
- Personalet har øje for den enkelte og giver guidning og hjælp til dem der har brug for det.
- Der er afsat to personaler til garderoben efter middag.
- Personalet giver sig god tid til den enkelte
- ingen leg i garderoben
Tegn:
- At børnene begynder at mestre at tage tøj på selv
- At børnene begynder at hjælpe hinanden
- At børnene begynder at opleve garderoben som et hyggeligt sted at være.
- At personalet begynder at opleve garderobesituationen som mindre hektisk.
Evaluering:
Vi evaluerer til oktober. 2022
Data: Video, og børneinterview.
Gruppetid
Gruppetid: Kreative forløb i grupperne.
Sammenhæng:
Vi har besluttet, at vi fremadrettet gerne vil have noget mere tid i de aldersopdelte grupper, hvor vi har mulighed for at lave nogle forskellige kreative/musiske forløb med børnene. forløbene er planlagt og tilrettelagt efter den enkelte gruppes udvikling lige nu.
Mål:
- At børnene får mulighed for at deltage i børnefællesskabet og udvikle sig via alders svarende aktiviteter indenfor de musisk /kreative kompetencer.
- At de voksne på de tre grupper får mere tid med grupperne, så der er mulighed for at arbejde med relationerne og børnenes sociale kompetencer via et fælles tredje.
- At lave nogle længere forløb hvor børnene får mulighed for at fordybe sig og opleve flow i den kreative proces.
Tiltag:
- Hver mandag går vi ud på de tre alders inddelte grupper. Fra kl. 9.30 – 10.30
- De voksne der er tilknyttet grupperne, planlægger forskellige forløb/aktiviteter indenfor det kreative/musiske område.
Tegn:
- At børnene begynder at udvikle kompetencer indenfor det kreative område
- At børnenes finmotorik styrkes
- At børnene refererer til de aktiviteter vi laver i gruppetid
- At børnene begynder at synge mere og lærer flere sange
Evaluering:
- Vi evaluerer til marts 2022
- Der bruges børneinterwiew
Overgang fra Børnehave til 0.klasse
Overgang fra børnehave til 0. klasse på Stige friskole SFO og børnehave
Sammenhæng:
Vi vil gerne lave et samarbejde imellem børnehave og førskolen/skole, så der skabes en sammenhæng/rød tråd i børnenes overgang fra vores børnehave til vores førskole og 0. klasse.
Vi mener det er vigtigt at der er nogle fælles mål, for overgangsarbejdet, og at der er en fælles forståelse af hvad det vil sige at være skoleparat, for at kunne skabe den røde tråd, og give børnene en tryg og forudsigelig overgang, hvor deres trivsel og udvikling er i fokus.
Mål:
1: At personalet tilknyttet ældste gruppen i børnehaven, personalet i førskole og Børnehaveklasse leder, skaber en fælles retning/plan for børnenes overgang.
2: At børnene oplever overgangen som tryg og forudsigelig
3: At der skabes fælles kriterier for hvornår børn bør udsættes
4: At legen og børnenes sociale kompetencer er i fokus
5:At der er en fælles forståelse af hvornår børnene er skoleparate
6:At der arbejdes målrettet med børnenes skoleparathed i overgangen.
Tiltag:
- Skolegruppe 1. gang om ugen med grøn gruppe opstart august. Onsdage
- Besøg i førskolen:
- Fra Januar – marts besøger grøn gruppe Martin i SFOen en gang om ugen. Eller Martin besøger Grøn gruppe.
- Fra marts – juni besøger Grøn førskolen 1. gang om måneden
- Plan for hvad der skal arbejdes med i skolegruppen i børnehaven (Pernille og Steffen) men med plads til at følge børnenes spor/perspektiv
- Vi laver overgangsbeskrivelser på alle børn i hjernen og hjertet som følger barnet med op i 0.klasse
- Vi overleverer handleplaner for alle børn, i hjernen og hjertet til førskolen, førskole overleverer i hjernen og hjertet til 0. klasse
- Børnehaven afholder skoleparathedssamtaler med alle familier i september måned.
Tegn:
Personlige forudsætninger
- At børnene begynder at undres og være nysgerrige, også på ikke selvvalgte opgaver
- At børnene begynder at kunne koncentrere sig. Og arbejde selvstændigt.
- At børnene begynder at kunne følge en fælles dagsorden
- At børnene begynder at være interesserede i deres omverden
- At børnene begynder at kunne både med og modgang
Sociale forudsætninger
- At børnene begynder at udvise selvtillid
- At børnene begynder at have en tro på egne evner
- At børnene begynder at turde tage kontakt til andre børn og voksne
- At børnene begynder at overholde regler i spil og leg
- At børnene begynder at kunne klare små konflikter selv
- At børnene begynder at kunne lytte efter børn og voksne i små/store fællesskaber
- At børnene begynder at kunne udsætte egne egne behov, og vente på tur
- At børnene begynder at kunne udvise hensyn til hinanden og deltage positivt i det store fællesskab
Sproglige forudsætninger:
- At børnene begynder at lytte og være opmærksomme
- At børnene begynder at kunne forstå en kollektiv besked
- At børnene begynder at turde sige noget i gruppen/klassen og så andre kan forstå det
Motoriske færdigheder:
- At børnene begynder at kunne holde på en blyant og en saks
- At børnene begynder at kunne skrive og genkende sit navn
- At børnene begynder at være selvhjulpen, også ved toiletbesøg
- At børnene begynder at kunne tage tøj af og på selv.
Evaluering:
Vi evaluerer en gang om året, på baggrund af børneinterviews.
Vi evaluerer sammen med Førskole personalet
Børneinterviews laves i børnehaven, i førskolen og evt. i 0. klasse
Vi evaluerer ud fra tegnene.